Vosne-Romanée 1er Cru Les Suchots 2018

Violot-Guillemards Vosne-Romanée, Les Suchots er en smuk og uhyre elegant Premier Cru, der brillerer med både fløjlsblød fylde og saftig charme.

1395,-1250 kr

Andre kiggede også på

Beaune 1er Cru 'Les Tuvilains' 2020

Les Tuvilains oser fra glasset med florale og indsmigrende aromaer af jordbær, ribs, roser, skovbund, våde sten og krydrede undertoner. Smagen følger smukt op, hvor svævende og ultra-delikat frugt går hånd i hånd med levende syre og de mest silkebløde

Pommard 1er Cru Vieilles Vignes Les Parcellaires de Saulx 2019

BESKRIVELSE Pommard 1er Cru Vieilles Vignes Les Parcellaires de Saulx 2019 Druerne til denne Pommard 1. Cru – Vieilles Vignes hentes på parceller med ældre vinstokke i forskellige 1. Cru-vinmarker på de nordlige skråninger i appellationen. Her finder man en ler- og kalkholdig undergrund, som indeholder en del jernoxid. Pinot Noir-druerne plukkes i små kasser, som straks køres til husets kældre i Meursault, hvor vinen vinificeres. Opskriften er klassisk for Bourgogne, med en gæring i store opretstående trækar, en malolaktisk gæring og en efterfølgende modning i 12-15 måneder på nye træfade (228 l.). Vinen har en blank, rubinrød farve. Det er det elegante og delikate, som først kommer frem i denne vin, med nuancer af violer, ribs, moreller, solbær og milde krydderier i duften. I smagen afsløres kraften og strukturen. Vinen har en god fedme, stor frugtkoncentration og en nuance af træ fra fadene, som smelter godt i vinen. I eftersmagen kommer der igen bid, struktur og elegance, som matcher vinens krydrede toner perfekt. Serveres til råvildt, lam eller okse – for eksempel med en trøffel- eller portvinssauce. Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Vosne-Romanée 1er Cru Les Suchots 2018

Violot-Guillemards Vosne-Romanée, Les Suchots er en smuk og uhyre elegant Premier Cru, der brillerer med både fløjlsblød fylde og saftig charme. Vinens let-transparent røde farve efterfølges af nuancerede og intense aromaer af kirsebær, jordbær, balsam

Domaine Méo-Camuzet Vosne Romanée 1 Cru 2020

BESKRIVELSE Domaine Méo-Camuzet er en af de mest berømte producenter i Bourgogne - og har været det længe. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet - vinbonde i Vosne-Romanée og repræsentant for Côte-d’Or i det franske deputeretkammer fra 1902 til 1932. Han samlede de fleste af de berømte parceller, som ejendommen den dag i dag stadig består af, foruden ved at være den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, inden han solgte det til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. Parcellerne (i alt 2,9 ha.) på Clos de Vougeot, som Domaine Méo-Camuzet råder over, er blandt de absolut bedste på denne kendte Grand Cru-mark. Datteren til Etienne Camuzet, Maria Noirot, arvede vinmarkerne efter sin far, men da hun var barnløs ved sin død i 1959, testamenterede hun ejendommen til sit nærmeste familiemedlem, Jean Méo, som dengang var medlem af præsident de Gaulles stab. Maria Noirots ønske var, at alt skulle fortsætte som før på ejendommen, og Jean Méo fastholdt derfor ansættelsen af de såkaldte ”métayers”, markarbejdere og vinbønder, til at bestyre domainet. Som løn for deres indsats fik de halvdelen af høsten, ganske som det ofte har været skik i Bourgogne. En af disse ”métayers” var i øvrigt den legendariske vinmager, Henri Jayer, som var personen bag det ambitiøse mål: Vinene fra Méo-Camuzet skulle samle struktur, finesse, koncentration og charme. Midlerne var først og fremmest at reducere udbyttet til højest 25 hl./ha. eller endnu mindre i visse årgange, 100% afstilkning, 3-5 dages kold-macerering på tank inden den temperaturregulerede alkoholiske gæring, aftapning uden brug af pumper, filtrering og (allerhelst uden) klaring. På denne måde bevarer vinene bedst deres typicitet i respekt for, at vin er en levende substans, som kræver omhu og omtanke for at opnå det bedste resultat. Jean Méo tog sig selv, af vinsalget til lokale ”négocianter”, mens han stadig passede sit arbejde i Paris. I 1985 begyndte man at sælge vinene fra Domaine Méo-Camuzet direkte fra ejendommen, og fra 1988 overtog Jean Méo også ansvaret for markerne, efterhånden som nogle af disse ”métayers” gik på pension. I dag er 2,5 ha. på ejendommen dog stadig dyrket af ”métayers”. Siden 1989 har ledelsen af domainet været i hænderne på Jean Méos søn, Jean-Nicolas Méo, godt hjulpet af Christian Faurois, som selv har været ”métayer” på ejendommen. De har sammen fastholdt og udbygget de ambitiøse mål for Domaine Méo-Camuzet, således at dets vine stadig rangerer blandt de absolut bedste og mest respekterede i Bourgogne. Méo-Camuzets to parceller på 1. Cru marken ‘Les Chaumes’ udgør ikke mindre end 2 ha., et sjældent privilegium for én producent! Begge ligger desuden ved foden af de berømte vinmarker La Tâche (Grand Cru) og Malconsorts (1. Cru), med en dybere og mere lerholdig jordbund end markerne omkring, og vender optimalt mod øst. Alt dette giver en tidlig modning. De fleste vinstokke er beplantet i 1950’erne og 1970’erne. De ældste vinstokke er sjovt nok dem, som producerer mest, men kvaliteten er fremragende og sukker/syre balancen er perfekt. De ‘yngste’ vinstokke producerer små druer, som giver blødere, delikate og knap så strukturerede vine. Vinene fra de to parceller giver en perfekt sammensætning!Vosne-Romanée ‘Les Chaumes’ har en naturlig finesse og blødhed, og man skal derfor arbejde lidt mere med vinen, for at få strukturen og kompleksiteten mere frem. Det betyder normalt en lidt længere og varmere gæring med flere omrøringer og en lidt længere modning på fad (15-16 måneder, ca. 30-40% nye fade). I årgange med lavere udbytte, klarer naturen det hele selv, og vinen får en naturlig balance.Det er en vin, som allerede i sin ungdom viser masser af finesse, frugt og harmoni, og den falder hurtigt på plads med modningen. Den har dog struktur og kompleksitet nok til mange års lagring. Den er meget klassisk Vosne-Romanée, med finesse og elegance. Måske en smule blødere og knap så kantet og struktureret som f. eks vine fra markerne les Brulées og Cros Parantoux, men med betydelig mere charme og harmoni. Forførende!Perfekt til retter med and, kalv, fuglevildt eller okse.   MEO CAMUZET   Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag vores gode tilbud FØR alle andre: