Pommard 1er Cru Vieilles Vignes Les Parcellaires de Saulx 2019

BESKRIVELSE Pommard 1er Cru Vieilles Vignes Les Parcellaires de Saulx 2019 Druerne til denne Pommard 1. Cru – Vieilles Vignes hentes på parceller med ældre vinstokke i forskellige 1. Cru-vinmarker på de nordlige skråninger i appellationen. Her finder man en ler- og kalkholdig undergrund, som indeholder en del jernoxid. Pinot Noir-druerne plukkes i små kasser, som straks køres til husets kældre i Meursault, hvor vinen vinificeres. Opskriften er klassisk for Bourgogne, med en gæring i store opretstående trækar, en malolaktisk gæring og en efterfølgende modning i 12-15 måneder på nye træfade (228 l. ). Vinen har en blank, rubinrød farve. Det er det elegante og delikate, som først kommer frem i denne vin, med nuancer af violer, ribs, moreller, solbær og milde krydderier i duften. I smagen afsløres kraften og strukturen. Vinen har en god fedme, stor frugtkoncentration og en nuance af træ fra fadene, som smelter godt i vinen. I eftersmagen kommer der igen bid, struktur og elegance, som matcher vinens krydrede toner perfekt. Serveres til råvildt, lam eller okse – for eksempel med en trøffel- eller portvinssauce.

699 kr

Andre kiggede også på

Santenay 1'er Cru, La Maladière, Vieilles Vignes 2022

Girardins "La Maladière" står med en lys, transparent rød farve og detaljerige, ultra-delikate aromaer af jordbær, ribs, røde hindbær, viol, te, krydderier, efterårs-skovbund og mineralitet. I munden danser den feminint og dansende let over tungen, men

Gevrey Chambertin 1er Cru Les Champeaux 2021

Pommard 1er Cru Poutures Rouge 2018

Pommard Les Fremiers Premier Cru 2020