Kopke very old white

BESKRIVELSE Dette er hvid, blended portvin i referenceklassen, der efter årtiers oxidativ lagring på fad slægter tawny på, idet selve lagringen – snarere end druerne – er den primære kilde til vinens identitet. Blot er udgangspunktet her grønne druer frem for blå. Hvid portvin var førhen så ugleset en kategori, at den sjældent nævntes i portvinslitteraturen for andet end fuldstændighedens skyld. Det er en skam, for dels kan de mere simple hvide portvine være en dejlig terrassedrink med danskvand, citronskiver og is, mens de lagrede hvide portvine giver meget komplekse vinoplevelser på linje med lagret tawny. Kopke Very Old Dry White består af et blend af nogle af Kopkes ældste fade, hvoraf mange er markant ældre end 40 år og dette er vel utvivlsomt blandt de bedste, mest komplekse hvide portvine, der overhovedet laves. Husk i øvrigt på, at ‘dry’ betyder knap så sød som portvin normalt er – og altså ikke knastør! Denne portvin holder ca. 65 gram restsukker/liter og alle vinens elementer harmonerer perfekt. Tidens tand har ændret vinens farve fra ’white’ til dyb-gylden og aromaerne er ligeledes påvirket af den ekstremt lange lagring med massiv nødder og rancio i næse og mund i en mineralsk stil med suveræn længde. Helt vidunderlig meditationsvin men også en dejlig ostevin til lagrede, faste komælksoste. Nydes bedst let afkølet, ved ca. 12-14 gr. og helst serveret i et rummeligt hvidvinsglas, hvor den fantastiske duft kan få lov at sprede lykke. Begrebet ’Limited Edition’ er her helt berettiget: 350 fl. er tappet i 2019.

2299 kr

Andre kiggede også på

Kopke very old white

BESKRIVELSE Dette er hvid, blended portvin i referenceklassen, der efter årtiers oxidativ lagring på fad slægter tawny på, idet selve lagringen – snarere end druerne – er den primære kilde til vinens identitet. Blot er udgangspunktet her grønne druer frem for blå. Hvid portvin var førhen så ugleset en kategori, at den sjældent nævntes i portvinslitteraturen for andet end fuldstændighedens skyld. Det er en skam, for dels kan de mere simple hvide portvine være en dejlig terrassedrink med danskvand, citronskiver og is, mens de lagrede hvide portvine giver meget komplekse vinoplevelser på linje med lagret tawny. Kopke Very Old Dry White består af et blend af nogle af Kopkes ældste fade, hvoraf mange er markant ældre end 40 år og dette er vel utvivlsomt blandt de bedste, mest komplekse hvide portvine, der overhovedet laves. Husk i øvrigt på, at ‘dry’ betyder knap så sød som portvin normalt er – og altså ikke knastør! Denne portvin holder ca. 65 gram restsukker/liter og alle vinens elementer harmonerer perfekt. Tidens tand har ændret vinens farve fra ’white’ til dyb-gylden og aromaerne er ligeledes påvirket af den ekstremt lange lagring med massiv nødder og rancio i næse og mund i en mineralsk stil med suveræn længde. Helt vidunderlig meditationsvin men også en dejlig ostevin til lagrede, faste komælksoste. Nydes bedst let afkølet, ved ca. 12-14 gr. og helst serveret i et rummeligt hvidvinsglas, hvor den fantastiske duft kan få lov at sprede lykke. Begrebet ’Limited Edition’ er her helt berettiget: 350 fl. er tappet i 2019. 94 points Robert Parker’s Wine Advocate

Kopke 20 years old Tawny White

BESKRIVELSE Kopke 20 years old Tawny White En ægte raritet fra Kopke, specialisten i de fadlagrede portvine. Gamle fade med hvid portvin af varierende alder er sammenstukket til denne perle med en aromatisk profil som en 20 årig hvid portvin. Idet portvinen alene er lavet på grønne druer fornemmes lagringen i særlig grad, da druernes aftryk er mindre synlige i aromabilledet end en tilsvarende tawny. Duft og smag er en eksplosion af korender, syltet citrusskal, tørret abrikos, nødder, lys sirup og Crème Brûlée. En fremragende syre holder sødmen i skak og giver en harmonisk helhed. Nydes ved ca. 12-16°, altså en anelse køligere end de øvrige fadlagrede portvine. KOPKE Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Kopke 30 years old Tawny White

BESKRIVELSE Kopke 30 years old Tawny White GULD Decanter World Wine Awards 94/100 point Wine Advocate 92/100 point Wine Spectator 94/100 point Wine Enthusiast En ægte raritet fra Kopke, specialisten i de fadlagrede portvine. Gamle fade med hvid portvin af varierende alder er sammenstukket til denne perle med en aromatisk profil som en 30 årig hvid portvin. Idet portvinen alene er lavet på grønne druer fornemmes lagringen i særlig grad, da druernes aftryk er mindre synlige i aromabilledet end en tilsvarende tawny. 30 års hvid portvin er en ufatteligt sjælden størrelse. Selv om efterspørgslen efter hvid, lagret kvalitetsportvin er eksploderet de senere år, så var denne efterspørgsel jo mange årtier væk, da grundvinene til denne portvin blev skabt. Duft og smag er en intens eksplosion af korender, syltet citrusskal, tørret abrikos, nødder og tørrede figner. En fremragende syre holder sødmen i skak og giver en harmonisk helhed. Nydes bedst uden mad til, men drikkes også fint til en vellavet æblestrudel, crème caramel eller foie gras terrine. Men er der en god blåskimmel ost i køleskabet, så vil det også være et godt valg. KOPKE Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Kopke 50 years old Tawny White

BESKRIVELSE Kopke 50 years old Tawny White 50 Years Old White Port blev godkendt som ny kategori i 2022. Kopke er en bærende kraft inden for de fadlagrede portvine, og de har lavet et vinmonument i første forsøg. Kopke har blendet ældgamle hvide portvine fra deres lagre i Vila Nova de Gaia til at skabe denne unikke portvin, der heldigvis ikke kun er unik; den smager og ikke mindst dufter overjordisk godt; meditationsvin fra aller-øverste hylde. God, hvid portvin er først kommet på mode for 10-15 år siden, så lagerbeholdningerne af hvid, oxidativt lagret portvin er blot en brøkdel af tawnyerne. Dette begrænsede udbud betyder en højere pris end for tawny med tilsvarende alder. I en vin som denne er velbevarede vine af en passende alder og en erfaren kældermester altafgørende for resultatet. Alder er i sig selv ingen garant for god portvin: det kræver en vin, hvor forstandig lagring giver vinene den rette balance mellem elementerne, og hvor en erfaren ’master blender’ får skabt en enhed ud fra et vinøst kludetæppe af fade og årgange. Dette er til fulde opnået med denne referencevin, der sætter kvalitetsbarren helt i top. Dette er hvid portvin med kæmpe intensitet, hvor årtiers fordampning har koncentreret vinen og givet den dens fremragende kompleksitet. Sultana-rosiner, sukkersyltede svesker, citrusskal, kanel, fadafledte, ’ristede’ træaromaer, moscovadosukker og rancio- og oxidations-aromaer. Alt holdes i skak af en genial syrefriskhed, der skygger for et betragteligt indhold af restsukker. Eftersmagen tælles i minutter snarere end sekunder. Nydes i andægtighed, bedst uden mad til, men gerne i godt selskab. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 11-15° og brug gerne et rummeligt hvidvinsglas, hvor aromaerne får lov at folde sig ud. Vinen holder sig frisk nogle uger efter åbning: længst ved opbevaring i køleskab. KOPKE Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD