Domaine Laroche Chablis Premier Cru 'Les Montmains' 2020

BESKRIVELSE Domaine Laroche dyrker vin på ikke mindre end 11 1. Cru-vinmarker, i alt 21 ha. , hvoraf fem 1. Cru’er ligger på højre side af åen Serein og resten på venstre side. Vinmarken Les Montmains (i alt 109,61ha. ) ligger på Sereins venstre bred, på en sydøst-vendt, imponerende skråning, som får en perfekt eksponering mod solen. Laroches lille parcel på 1,46 ha. ligger på en undergrund af hovedsageligt ler, som sammen med den optimale modning, giver strukturerede, kødfulde og komplekse vine. Høsten på Les Montmains foregår manuelt, og klaserne transporteres i små kasser til kælderen, hvor man foretager en yderligere sortering af druerne. Gæringen foregår på franske træfade (1-7 år gamle, 228, 400 og 600 l. ), efterfulgt af en malolaktisk gæring i ca. 3 uger på ståltanke. Modningen ”sur lie” foregår på samme type træfade som for gæringen og varer i 9 måneder, med kun ganske få omrøringer, og derefter i yderligere 8 måneder på ståltanke, for at bevare friskheden i vinen. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og en ganske let filtrering. Les Montmains er kendt for sin store klasse, og denne udgave er ingen undtagelse! Vinen har en enorm personlighed og kompleksitet, kombineret med en god mineralitet og masser af charme. Serveres til udsøgte skaldyrsretter, fisk eller kalv med krydrede, eksotiske saucer og til de bedste rødskimmeloste.

449,-379 kr

Andre kiggede også på

Moron-Garcia Beaune Premier Cru 'Les Tuvilains' 2018

BESKRIVELSE Det krævede 50 mand i 10 dage at høste og sortere druerne til de sølle 2,5 hektarer, Domaine Moron-Garcia har til rådighed, i Bourgogne. Matthieu Moron og Pierre-Olivier Loup Garcia er så kræsne i udvælgelsesprocessen, at de og deres medhjælpere minutiøst sidder og sorterer hvert eneste bær for at sikre den absolut bedste kvalitet. Og resultatet? Det er rigtig godt. Man må bare tage hatten af for folk, der kompromisløst efterstræber den absolut bedste kvalitet uden at tænke det mindste på, at indkomsten langt fra står til måls med deres mange anstrengelser før, under og efter tilblivelsen af det endelige produkt. Sådanne typer er de to franskmænd Matthieu Moron og Pierre-Olivier Loup Garcia, som kender hinanden tilbage fra skoletiden. I 2015 etablerede de Domaine Moron-Garcia med udgangspunkt i blot 2,5 hektarer vinmarker i Bourgogne, primært i kommunen Nuits-Saint-Georges nord for hovedbyen i Bourgogne, Beaune. Egentlig kan det virke tosset at fortælle om Moron-Garcia, producerer færre end 10.000 flasker per årgang, og det kræver ikke mange sekunders hovedregning at nå frem til, at der med interesserede fra mange lande ikke når specielt mange flasker til Danmark.

Lucien le Moine Chambolle-Musigny Premier Cru Les Hauts Doix 2021

BESKRIVELSE Lucien le Moine Chambolle-Musigny Premier Cru Les Hauts Doix 2021 to årtier har Lucien Le Moine været en af de mest omtalte Bourgogneproducenter, der laver nogle af de mest eftertragtede vine fra regionen. Tilgangen er simpel - to mennesker, der sammen gør alt arbejdet i hånden, de arbejder med et blændende udvalg af Bourgognes store marker. Bag Lucien le Moine står Rotem og Mounir Saouma, som siden 1999 har kastet sig ud i at frembringe det helt sublime fra en række af Bourgognes store appellationer. Parret er blevet berømte for deres kompromisløshed og for deres innovation. Listen over de udmærkelser de har opnået i årenes løb, er ganske enkelt imponerende. Rotem og Mounir – oprindeligt fra henholdsvis Israel og Libanon – deler en fælles og stor passion for Bourgogne og dets druer, Chardonnay og Pinot Noir Mounir kom til Bourgogne i 1995 for at arbejde med netop de druer, han har den største forkærlighed for - Chardonnay og Pinot Noir. Han blev ansat som kældermester hos en af de største negocianter i Bourgogne og fik på denne måde sin daglige gang blandt mange af de bedste vinproducenter i Bourgogne. Her kunne han forvisse sig om, at man i Bourgogne generelt er dygtige til markarbejdet og dyrkningen af de legendariske druer, men til gengæld var han ikke i samme omfang begejstret over for nogle af de teknikker og traditioner, der herskede i en del kældre i forhold til vinificering og modning af vinene. På denne måde fik han ideen til alt det, som i dag er synonymt med Lucien le Moine: Hvert år ville han købe absolutte topvine – udelukkende 1. Cru og Grand Cru - hos særligt udvalgte producenter og hjemtage dem til sin egen kælder i Beaune. Derefter ville han selv stå for den videre vinificering – udelukkende på nye klassiske egetræsfade fra Bourgogne. Den første årgang fra Lucien le Moine var i 1999, og den blev en stor succes. Vinene fik en enestående modtagelse – både af vinentusiaster og af vinskribenter. Både de hvide og de røde er modnet på deres bundfald, noget som Mounir mener er afgørende for vinens kvalitet. Det tilfører vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie indtil aftapning. Den malolaktiske gæring foretages ret sent på foråret og bevirker, at man ikke behøver at konservere vinen kunstigt (f.eks. med svovl). Alle vinene aftappes manuelt direkte fra fad og uden filtrering. Men Rotem og Mounir havde også en ambition om at eje deres egne marker. Muligheden for at opkøbe vinmarker i Bourgogne opstår dog sjældent, og priserne er enormt høje. De besluttede derfor at lede efter vinmarker i Châteauneuf-du-Pape i stedet for. Det lykkedes i 2009 at opkøbe 2 hektar af vinmarken Pignan, nær Rayas i Courthézon – i et af de bedste områder i Châteauneuf-du-Pape. En vinmark tilplantet i 1940 og 1960 med Grenache Noir og en smule Mourvèdre. Lidt senere lykkedes det at købe yderligere fire såkaldte lieux-dits (parceller med eget navn): Les Grès, Cabrières, Pied de Beau og Les Serres, så ejendommen i dag er på i alt 3,3 hektar. Beplantet med bl.a. Grenache Noir, Grenache Blanc, Mourvèdre, Syrah og andre klassiske druer fra området. En ejendom med vinificerings- og modningsfaciliteter blev fundet i Sérignan-du-Comtat, med tilhørende 9 hektar omkringliggende jord, som Rotem og Mounir har beplantet med ikke mindre end 11 forskellige druesorter. Disse druer er grundlaget for Inopia Blanc og Inopia Rouge, der laves efter den samme succesrige opskrift, som de anvender over for alle deres øvrige vine. Med vine fra denne anderledes Bourgogne producent går du aldrig galt i byen. Lucien le Moine  Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Chablis 1er Cru, Fourchaume 'Les Côtes de Fontenay' 2022

Côtes de Fontenay er en stor, sprød og nærmest flintet Chablis. Vinens klare, strågule farve efterfølges af intense, stenede aromaer af citrus, æbler, krudt, kalk og røg. I munden folder den sig smukt ud med tilsvarende intensitet. Den storladne,

Domaine Morey-Coffinet - Puligny Montrachet 1er Cru Les Pucelles 2018

BESKRIVELSE Dette har alt, hvad jeg leder efter i stor hvid Bourgogne! Puligny Pucelles (ved siden af Batard Montrachet og lige ned ad skråningen fra Montrachet!) er helt fantastisk i 2019. Les Pucelles en 12,3 hektar stor Premier Cru-vingård i appellationen Puligny-Montrachet i Bourgognes Cote de Beaune. Det er lige nord for Batard-Montrachet..   Frisk og kompleks på ganen. Denne vin afslører lime og grapefrugt noter, blandet med æble, pære og mirabelle blommer, sammen med en dynamisk mineralitet... Det er svært at gå galt her. Næsten uimodståelige nu, disse vine vil selvfølgelig ældes i et årti eller mere med lethed.! INFORMATION OM DOMÆNE MOREY-COFFINET Domaine Morey-Coffinet ligger i Chassagne-Montrachet og er en 8,5 hektar stor vingård, der er et resultat af at slutte sig til Marc Morey og Fernand Coffinets godser. De fleste af vinmarkerne ligger i Chassagne-Montrachet, herunder den berømte premier crus la Romanée, Remilly og les Caillerets, men godset har også parceller i Puligny-Montrachet og Bâtard-Montrachet. Vinstokkene er dyrket økologisk (under certificering) og lagringen sker på egetræsfade som kan være op til 60% nye afhængig af årgange og cuvéer