Kopke Colheita 1941

BESKRIVELSE De europæiske vine fra krigsårene er af selvindlysende årsager svære at opdrive, men Portugal formåede behændigt under Salazars styre at forholde sig neutrale, så der var hænder til at høste. Nu ville det i en verden med tiltagende politisk korrekthed være uklogt at driste sig til at rose en diktator, så vi nøjes i stedet med at glæde os over at kunne nyde vin-relikvier som dette. For 77 år siden blev denne Kopke Colheita 1941 trådt i granit-lagares i Dourodalen og blev efter vinifikationen transporteret til Vila Nova de Gaia, hvor den efter to menneskealdres lagring på gamle egefade (ca. 550-650 liter) er blevet tappet og frigivet til salg. Under hele denne lagringsperiode er der hvert år fordampet nogle få procent af vinen, så slutproduktet i dag fremstår meget intenst. Alligevel er balancen forblevet intakt, hviket er alt andet end en selvfølge; her har Kopkes kældermestre æren for at behandle vinen, så den hverken bliver sirupsagtig eller går til i eddikesyre. Duften af denne næsten 80 år gamle colheita er en hypnotiserende oplevelse. Når næsen først har fundet vej til glasset, så skal der meget til for at fravriste den heldiges opmærksomhed. Duft og smag har uforlignelig intensitet og dybde, men balancen forbliver ophøjet med en herlig syre, der fastholder sansernes bevågenhed. Man finder noter af valnød, tørrede figner, moscovadosukker, pomerans, kanel, lidt apotekerdisk og 'vinagrinho', beskrivende den balancerede og integrerede syre, man finder i ældgammel tawny. Dette er portvinskunst, der børe nydes uden noget til; tilsæt kun beundring og nyd den i ro og mag med nøje udvalgte rettroende.

3995 kr

Andre kiggede også på

Kopke Colheita 1940

BESKRIVELSE EXCEPTIONELLE VINE FRA KRIGTIDEN Året er 1940, vi er i Douro-dalen, i den gamle Quinta de São Luiz. 1940 var et vanskeligt år, men kvaliteten af ​​bærrene antydede en lang levetid for vinene fra denne høst. I løbet af de næste årtier og generationer var der mange muligheder og et vedvarende pres for at lancere denne nektar på markedet. Verden ændrede sig, og samfund udviklede sig. På trods af alt dette blev denne vin holdt i 80 lange år i en kælder, der modstod tiden. Men alt godt kommer til dem, der venter. Denne tålmodighed har sammen med terroiret og beherskelsen af ​​at lagre vine i træ forvandlet denne vin til en unik oplevelse. Colheita 1940 Tawny 97 pts Wine Advocate, Mark Squires 98 pts Decanter Magazine, Julie Sheppard 19 pts Purple Pages, Jancis Robinson 19 pts Revista de Vinhos, José João Santos 19 pts Revista Grandes Escolhas, João Paulo Martins Vinen skal opbevares køligt og tørt, beskyttet mod lys- og temperaturudsving, og flasken skal forblive i opretstående stilling. Med tiden er det naturligt, at der dannes bundfald i bunden af ​​en flaske portvin. Efter åbning anbefales det at drikke inden for 2 - 3 måneder. Serveres ved 12-14 gr.

Kopke Colheita 1978

BESKRIVELSE Kopke Colheita 1978 Colheita port fra en given årgang tappes oftest i flere tempi, da vintypen som hovedregel ikke udvikler sig positivt efter aftapning. Derfor bør man også vælge så ungt et tappeår som muligt for at sikre den størst mulige vitalitet i vinen. Tappeåret skal som reglerne foreskriver angives på flasken.Således findes der også Kopke Colheita 1978 med forskellige tappeår. Denne dugfriske og ordreaftappede 2020-version har således tilbragt 42 år på fade, hvor den lange lagring har bidraget med en langsom, harmonisk modning af vinen. Væk er hvalpefedtet og tilbage et resultat af lagring - her er ingen primærfrugt tilbage, helt som det skal være med denne vintype.Duft og smag er et betagende potpourri af puddersukker, figen, sveske, korender med en fri syre, der holder vinens sødme fra at være klistret. En fremragende længde på eftersmagen betyder, at man nyder denne vin i minutter efter sidste slurk er drukket.Nydes lidt under stuetemperatur af et godt hvidvinsglas. KOPKE Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Kopke Colheita 1974

BESKRIVELSE Kopke Colheita 1974 Når en helt frisktappet portvin siden 1974 er lagret oxidativt på gamle egetræsfade, så siger det sig selv, at man her har med en vellagret, moden vin at gøre. Årtiers nøjsomt kontrolleret oxidation og langsom, men konstant fordampningsrate giver en herlig kombination af koncentration og kompleksitet i en vin, der er et resultat af lagringen og, i langt mindre grad end andre vintyper, af årgangens beskaffenhed. Kopke mestrer denne vintype, og vinene er fremragende til prisen. En færdiglagret portvin, der frigives i fuldmoden tilstand 1974 var et specielt år i Portugals historie, idet nellike-revolutionen betød en fredelig afslutning på årtiers velsmurt diktatur. Kommunisternes idéer om omfordeling af jorden påvirkede slet ikke Douro-dalen, og heldigvis for vinindustrien forblev det et ideologisk projekt, der ikke bredte sig meget længere end til Lissabons opland. Denne næsten 50 år gamle portvin byder på både den friskhed og spændstighed, som god, frisktappet colheita er garant for; en balance der vil forblive intakt i årene fremover. Husk at værdsætte, at dette er vin, der er færdiglagret under optimale forhold, og som frigives i fuldmoden tilstand. Dette stærkt fordyrende tiltag kan man i dag desværre kun opleve fra et, højt sat, tocifret antal af verdens vinproducenter. Kopke Colheita 1974 er en sand meditationsvin til alle portvinsentusiaster Kopke Colheita 1974 har den helt rette alder, hvor al oprindelig frugt er udvandret; tilbage står nu resultatet af lagringen; valnødder, brunsviger og syltede svesker i det aromatiske førersæde, mens rancio, julekrydderier og ristede, gyldne fadnoter er en væsentlig del af helheden. En dejlig æterisk syre giver både balance og friskhed. Alle kanter er poleret bort i en cremet, hedonistisk portvin. Eftersmagen er minutter om at fortage, hvilket er en positivt, hvis vinen smager godt. Dette er ophøjet meditationsvin til alle portvinsentusiaster – ikke blot en passende gave til fødselarer og historieinteresserede. Serveres af et godt hvidvinsglas ved en temperatur på 13-17°. KOPKE Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD

Kopke Colheita White 1940

BESKRIVELSE Kopke Colheita White 1940 Året er 1940, vi er i Douro-dalen, i den gamle Quinta de São Luiz. 1940 var et vanskeligt år, men kvaliteten af ​​bærrene antydede en lang levetid for vinene fra denne høst. I løbet af de næste årtier og generationer var der mange muligheder og et vedvarende pres for at lancere denne nektar på markedet. Verden ændrede sig, og samfund udviklede sig. På trods af alt dette blev denne vin holdt i 80 lange år i en kælder, der modstod tiden. Men alt godt kommer til dem, der venter. Denne tålmodighed har sammen med terroiret og beherskelsen af ​​at lagre vine i træ forvandlet denne vin til en unik oplevelse. Colheita 1940 Hvid 98 pts Wine Advocate, Mark Squires Top 100 vinopdagelser 2020 vinadvokat, Robert Parker 97 pts Decanter Magazine, Julie Sheppard 19 pts Revista de Vinhos, José João Santos 18 pts Revista Grandes Escolhas, João Paulo Martins Vinen skal opbevares køligt og tørt, beskyttet mod lys- og temperaturudsving, og flasken skal forblive i opretstående stilling. Med tiden er det naturligt, at der dannes bundfald i bunden af ​​en flaske portvin. Efter åbning anbefales det at drikke inden for 2 - 3 måneder. Serveres ved 12-14 gr. Tilmeld dig DH Wines nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre TILMELD