Ca'Orologio, Rosato del Veneto Salarósa 2019 (v/6stk)
Overrumplende mørk rosé skabt af Maria-Gioia Rosellini, som tilbage i 1996 med to småbørn i haserne begav sig ud på nyt eventyr, da hun overtog et pragtfuldt landsted fra slutningen af 1600-tallet nedenfor i Colli Euganei. Og i årene der fulgte forvandlede hun det til sin egen økologiske vingård samtidig med, at hun begyndte at flirte med Rudolf Steiner, hornmodnet komøg og månefaserne. Således bliver vi her orienteret om, at druerne til vinen er plukket ved tiltagende måne den 20. september 2019. Det betyder noget for Maria-Gioia.Der er tale om håndhøstede druer fra omkring 30 år gamle Barbera- og Merlot-vinstokke, der står på en enkelt ha. oppe bag vingården med udsigt op mod de vulkaner, som engang berigede jordbunden. Druerne transporteres de få 100 meter ned til vingården på bagsmækken af en gammel 4 hjulstrækker og efter en soignering ryger de hele klaser direkte op i rustfrit stål hvor gæringen får lov til at sætte ind uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Og da Maria-Gioia ønsker sig en garved rygrad venter hun så længe med at tage den gærende vin fra skaller, kerner og stilke at nuancen bliver mere blåt end rosa og farveintensiteten tættere end i adskillige vine, som insisterer på at kalde sig røde. Vinen har efter gæringen fået lov til at udvikle sin aromatiske kompleksitet i 8 måneder i tanken inden den er tappet uden klaring eller filtrering og med minimal svovltilsætning for lige at reducere flaskevarians.Som det forstås en rosé som er tænkt ud af boksen og overrasker både med sine mørke nuancer og et lille kærligt garvesyrligt spark til sidst. Som farven næsten dikterer er frugten overvejende blå med fine nuancer af kirsebær og ribs, der twistes af friske grønne urter. Aromatisk og trods 14% alkohol helt tør, stringent og også en lille smule rustik i munden. En næsten ikke-rosé som både udfordrer og fascinerer.