Chateau Mont-Redon, Lirac Rosé 2020 (v/6stk)

Druerne er plukket i de tidlige morgentimer nogle dage efter, at regnen den 3-4. september havde befriet vinstokkene for den værste tørke/varme stress. Den 20 km. lange tur op til vingården i Châteauneuf-du-Pape er foregået i plastkasser og efter alle stilke er fjernet har druerne fået en tur forbi det avancerede lasersorteringsanlæg, som minutiøst sørger for at kun den de sundeste druer havner i gæringstanken. Vinen er trukket fra den gærende rødvin ved den såkaldte méthode saignée, og efterfølgende under de bare 3 måneder i tanken er den malolaktiske gæring undertrygt for at profilere friskheden. Dejlige noter af jordbær og hindbær. Et spændende alternativ til Tavel.

165,-140,25 kr

Andre kiggede også på

Laurent Miquel, Cinsault-Syrah rosé, Père et Fils 2021 (v/6stk)

Laurent Miquel - passion og traditionLaurent Miquels familie har dyrket vin i Languedoc siden 1791. Det har givet en unik forståelse for Languedocs terroir og hvilke vine der kan produceres; en viden som er blevet givet videre fra generation til generation. Laurent Miquel har en solid baggrund med en masters ingeniør uddannelse lige som han er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier. Med en stor portion passion i bagagen har Laurent Miquel viet sit liv til at sikre Languedoc en plads blandt de store klassiske vinområder i Frankrig.Languedoc - Frankrigs mest varierede vinregionDet er ingen overdrivelse, at Languedoc er blandt Frankrigs mest spændende og varierede vinregioner. I dette område, der stækker sig langs Middelhavskysten fra Provence og til den Spanske grænse er der blevet dyrket vin i mere end 2000 år. Laurent Miquel råder over godt 160 ha vinmarker med naturligt lavt ydende vinstokke i den bedste alder. Markerne ligger ved Lagrasse i Corbières og højt oppe i bakkerne i Saint Chinian.Passion for marker og vinstokkeDen "hemmelige ingrediens", der sætter Laurent Miquels vine i en klasse for sig, er Laurents dybe passion for både marker og vinstokke. Det resulterer i druer af exceptionelt høj kvalitet. Vi forsøger altid at forbedre fra år til år, siger Laurent Miquel, der i øvrigt dyrker sine druer efter "culture raisonée" eller Biodynamiske principper. Laurent har specialiseret sig i at skabe vine på de noble druesorter Syrah og Viognier, der trives ekstraordinært godt i området omkring Saint Chinian.Pere et Fils Rosé Cinsault - SyrahEn herlig vin, der understreger hvor gode Sydfrankrigs Rosé-vine kan være. Laurent Miquel har brugt 80 % Cinsault druer, der giver en livgivende friskhed og elegance, og 20 % Syrah, der tilfører fyldighed og intense aromaer af røde bær, der især bemærkes i vinens lange finish. Med Père Et Fils får du en superlækker rosé, der gør sig lige godt som et glas i utide, som aperitif, ved frokostbordet en sommerdag, eller når der er tændt op i grillen, og du skal have f.eks. kylling. 

Maison Sauvion, Rosé d'Anjou, Chemin des Sables 2020 (v/6stk)

En perfekt terassevin, der skænkes med modne jordbær, ribs og en snert af mynte til næsen, og derpå opleves dejligt aromatisk i munden hvor den lette sødme balanceres af en sprød syre, som etablerer en nærmest tør afslutning.

Weingut Wittmann, Rosé Trocken Grüne Hügel 2021 (v/6stk)

En lyserød sommerflirt, som kommer med så meget dejlig aroma og saftighed fra modne røde bær, at det er svært at forstå, at vinen teknisk set er knastør. Det er ikke en vin, som skal gradbøjes. Ungdommelig friskhed i flydende form. Sjov og en lille smule forførende.

Château Sainte Roseline, Côtes de Provence Rosé Lampe de Méduse Cru Classé 2021 (v/6stk)

Château Sainte-Roseline er på alle måder en mønstervingård, som altid har været begunstiget af en fantastisk historie og fantastiske omgivelser. Siden den italienske vinmager Marco Bealessio blev inviteret med om bord, er slottet tilmed rykket helt op i toppen af den lille eksklusive klub af Provence producenter, som siden 1955 uden de store protester, og 22 år før Provence fik sin officielle AOC., har skrevet Cru Classé på flaskerne.Ja, Château Sainte Roseline er når det kommer til deres 3 topvine Cuvée La Chapelle, Cuvée Sainte-Roseline og denne Cuvée Lampe de Méduse et af de 2-3 sikreste kort på hele turen fra Marseilles til Nice!Vinen blev lanceret i 1950 efter den daværende ejer baronesse Rasque Laval havde designet den særegne flaske, der udstøder et karakteristisk dybt klonk, hvis man ophører med at skænke før halvdelen af flasken, er tømt. Og dermed griber designet på smukkeste vis fat i myten om medlemmerne af det såkaldte Bacchiske broderskab Odre Illustre des Chevaliers de Méduse som ud over at regulere og kontrollere vinproduktionen i 1600-tallet også udmærkede sig ved at være særdeles tørstige. Således skulle det være ganske vist, at de kunne Lamper le vin (tømme en flaske i én stor slurk) inden de satte sig til bords. Så når vi i dag hører det hyggelige klonk, bliver vi mindet om, at vi ikke helt har det samme format som datidens Méduse riddere!Cuvée Lampe de Méduse rosé er den helt centrale signaturvin for Château Sainte-Roseline og den italienske vinmager Marco Bealessio, og selvom der efterhånden indgår frugt fra omkring 50 ha. af slottes egne vinmarker, er dette vinen, som først bliver udsolgt.Der høstes om natten og i de tidlige morgentimer, og for at sikre optimal kvalitet sker der en omhyggelig sortering af druerne ved ankomsten til vingården inden turen går op i de pneumatiske presser i et iltfrit miljø. Herefter får halvdelen af den frit løbende most får lov til sætte sig i op til 8 dage, mens den anden halvdel straks bringes til gæring i rustfrit stål. Efterfølgende modner de forskellige vine sur Lie frem til december, hvor den endelige Cuvée sammenstikkes og efter yderligere 4-5 måneders modning filtreres og tappes på flaske.Resultatet er en herlig Provence rosé, som skænkes i tidens helt lyse sarte nærmest ikke længere rosa nuance og derpå overrasker med sin relative fylde og sin nuancerede og flot florale profil. Den åbner med en spændende krydret næse funderet på syrlige ribs, gule mirabeller, saftige jordbær og blomstrende æbletræer, som samler sig til en fascinerende helhed. På én gang slank og insisterende med nogle modne citrusnoter, der skaber en nærmest sværmerisk saftighed, som til sidst klinger ud i havsalt mineralitet. Det bliver ikke meget bedre. Og så gør det jo ikke noget at flasken er forunderlig og historien er god!En luksuriøs rosé, der vil begejstre som aperitif og være den smukkest tænkelige ledsager til en lang række retter med fisk og skaldyr i selskab med friske grøntsager.