Weingut Nik Weis, Pinot Noir, Mosel 2019 (v/6stk)

Stærkt inspireret af de famøse rødvine fra Bourgogne har den dedikerede vinmager Nik Weis påbegyndt et nyt eventyr. Denne gang udi dyrkningen af Pinot Noir. Den elegante, og dog polstrede rødvin er bestemt en vin, der er værd at stifte bekendtskab med og som endnu engang bekræfter husets eminente håndværk og kvalitet. Selvom Mosel ikke er kendt for sin rødvinsproduktion, så har området historisk set produceret en række forskellige blå druer. Det fik nazisterne dog sat en effektiv stopper for og fra 1933-1986 var al rødvinsproduktion i Mosel forbudt. De blå druer var dømt ude, vinstokkene revet op med rode. For en ny generation af vinmagere har dette skabt en helt særlig mulighed for at starte en rødvinsproduktion, helt fri af gamle traditioner. Vinmarken, som Nik Weis har erhvervet, er således en af de første rødvinsparceller, der allerede i 1986 blev beplantet med Pinot Noir. Her ved siden af den berømte vinmark Wiltinger Schlangengraben er vækstbetingelserne ideelle for den ømskindede drue. Jordbunden er rig på alluviale aflejringer og rød skifer, mens den sydvestvendte eksponering sikrer optimal varme og sollys, der er nødvendig for druens modning og smagsrigdom. Druerne håndhøstes og gærer herefter med vildgær og daglige nedskubninger af hatten – dvs. den mængde af drueskaller, der samler sig i toppen af gæringskarrene. Efter gæring lagrer vinen i franske egetræsfade i 18 måneder, hvor den undergår malolaktisk gæring. Vinen er ikke filtreret. Stilen i Nik Weis’ Pinot Noir er til den mørke side, om end vinen demonstrerer druens karakteristiske elegance og lethed. I næsen byder vinen på en vifte af de klassiske Pinot Noir-aromaer med røde bær, fine florale nuancer og vilde krydderurter. Smagen er struktureret af modne tanniner med krydrede noter, kirsebær og hindbær og fine mineralske undertoner. En vin med velourblød tekstur, harmonisk krop og smukt afrundede kanter.

239,-189 kr

Andre kiggede også på

Barramundi, Pinot Noir

Pinot Noir fra egne marker i Murray Darling, Victoria provinsen. Det er svært at lave god Pinot og især god og billig Pinot. Denne er et pragteksemplar af en sådan vin. Sjælden vellavet. Farven er oversøisk med lidt en pæn mørk kerne og kant. Duften har moden mørk frugt og en anelse røg noter over sig. Smagen let cremet og med gode nuancer af røde bær, krydderier og pakket ind i en elegance som druen er bundet sammen med. Et virkelig vellavet glas vin der bør nydes let afkølet.

Twomey, Pinot Noir Russian River 2020 (v/6stk)

Twomeys marker i Russian River Valley er beliggende i The Middle Reach, hvor kyst- og kontinentalklima mødes. Dermed modtager drugerne bag denne cremede og komplekse Pinot Noir lidt mere varme end mange af vores andre californiske Pinot Noir-vine, hvilket giver en lidt sødligere frugtaroma og større fyldighed. Som med alle Twomeys vine foregår alle stadier i markerne ved håndkraft, ikke mindst høsten, hvor al frugt sorteres i omhyggeligt i flere etaper, inden druerne knuses påbegynder gæringsprocessen. Efter endt gæring har vinen så lagret 14 måneder i franske egetræsfade, heraf 25% nye. I glasset fremstår vinen ærkeklassisk for Russian River Valley med en aroma pakket med bl.a. søde røde og mørke bær, Kongen af Danmark-bolcher, hyben, chokolade, sort the og sødlige krydderier. På tungen er vinen silkeblød med en helt cremet tekstur og for Pinot Noir stor tyngde, stadig dog med en vital energi og livsglæde fra den forbilledligt doserede frugtsyre. Her fornemmes virkelig, at det kun er de absolut perfekte druer, der er røget med i pressen! Alt i alt er denne Pinot fra Russian River derfor en nådesløs kandidat til årets vin fra Russian River, når den kommer i selskab ned grillet fjerkræ, brisler glaceret i fond, stegt foie gras eller blot som et fornemt hyggeglas! Vi anbefaler servering ved 14-15 grader nu eller de næste 10-15 år, hvor vinen kun vil opnå yderligere kompleksitet.

Calera, Selleck Pinot Noir 2017

Caleras Mt. Harlan Vineyards ligger i Gavilan-bjergene 40 km øst for Monterey-bugten. Stedet blev valgt på grund af dets kalkstensjord og ideelle klima. Med en gennemsnitlig højde på 2.200 fod er det blandt de højeste og flotteste vingårdssteder i Californien.100% Pinot Noir lagret 18 måneder i 100% fransk eg 30% ny, 70% brugte fadeFremviser kraften og balancen, der gør Pinot Noir-plantningerne fra 1975 på Selleck Vineyard så bemærkelsesværdige. Denne pragtfulde vin byder på levende aromaer af granatæble, hindbær og kirsebær sammen med et strejf af sødt sadellæder. I ganen er den lys og smukt syredrevet, med en energisk mundfornemmelse, der fører vinen til en lang, overdådig finish.

Brutocao, Pinot Noir, Slow Lope'n Vineyard, Mendocino 2017

Der er toner af kirsebær, tørrede tranebær og moreller med syre-sødmespil. Den har mere frugtvægt end de fleste europæiske i klassen, men er også præget af kølige Anderson Valley, der af vinjournalister er blevet kaldt Amerikas Bourgogne appelation. I dette område finder man de mest Bourgognelignende klima i hele USA, der giver en fin syre og vine med vibrato.