Tenuta di Castellaro, Corinto Sicilia 2019

Corinto-druen deler navn med en by i antikkens Grækanland, og det er også via grækernes rejser ud i middelhavet at druesorten er endt på Lipari. Den oldgamle drue leverer en mørkelilla vin som har en markant duft af mørkerød frugt, lakrids og grøn peber. Smagen er harmonisk, mørk og urtet med både blomme og peber - uden for voldsomme tanniner. 12 måneders fadlagring tilføjer endnu et lag til den modne frugt, vulkanske jord og varme middelhavsvind, der former Castellaros Corinto til en flot rødvin.

369,-275 kr

Andre kiggede også på

Tenuta di Nozzole, Chianti Classico Nozzole DOCG 2019

Tydelig og imødekommende duft af kirsebær og moden frugt. Rig, fyldig og præcis i smagen med bløde tanniner i den dvælende eftersmag. 100% Sangiovese druer fra marker i 280-380 meters højde omkring vingården i byen Greve i Chianti. Druerne udblødes i temperaturkontrollerede ståltanke med overpumpning af mosten i 15 dage. Vinen lagrer i toastede franske egetønder i 10-12 måneder og yderligere minimum 3 måneder på flaske.

Tenuta di Castellaro, Nero Ossidiana 2019

Det er ikke hver dag at druen Corinto Nero finder vej til en flaske vin i Danmark, men sammen med Nero dAvola giver den her en virkelig velbalanceret vin - og noget tiltrængt friskhed til den sædvanlige syditalienske stil - som sammen med cirka et år på træfade giver kompleksitet, frugt og krydderier. Kombinationen af vulkansk jord, det lune, salte Middelhav og de evigt blæsende vinde giver Nero Ossidiana sin helt særlige karakter - det her er smagen af de æoliske øer koncentreret og puttet på flaske. Stilen er langt fra syditaliensk, det er kompleks og struktureret rødvin - som afspejler øen Liparis mange facetter. Server ved 14-16° i almindelige rødvinsglas. Drik til braiserede kødretter.

Tenuta Fanti, Brunello di Montalcino 2017

Sangiovese i sin reneste form - her blander mørke kirsebær sig med tørret tobak, lakrids og espresso i en åben og ekspressiv Brunello. 2017 var kendetegnet ved en lang, varm sommer, hvor høsten gik i gang ret tidligt - og vinene fremstår med masser af moden frugt, og her hos Fanti bruger de 50% små fade - en lille del nye - og 50% store, brugte fade som tilføjer lag af mørke krydderier til vinen. Her er masser af power og tannin, som langsomt vil integres over de næste 5-10 år - men allerede nu er den en fornøjelse at drikke efter lidt luft.Server ved 17-19°C i store rødvinsglas. Drik til Osso Bucco

Tenuta di Castellaro, Bianco Pomice 2021

Bianco Pomice er Tenuta di Castellaros bedste hvidvin. Her får øen Lipari virklig lov til at skinne igennem - fra den vulkanske undergrund til de kølige vinde og det salte hav og lange varme sommerdag - alt sammen får lov at skinne igennem i en elegant og speciel hvidvin. Urter, citrus, saltvand og noget stenet dominerer når du dufter til Bianco Pomice. Det er noget underliggende aromatisk fra Malvasia-druen, som sammen med den citrusprægede Carricante giver en flot og kompleks duft, som i smagen bakkes op af 6 måneders lagring på brugte fade med gærresterne sur lie. Det er saftigt, dybt og komplekst på samme tid - og et flot eksempel på, hvad Syditalien også kan være. Server ved 10°C i almindelige hvidvinsglas. Drik til fisk og skaldyr som ved middelhavet.