Ricasoli, Brolio Chianti Classico 2019

Intens farve med god dybde. Duften byder ind med god kompleksitet, hvor den klassiske røde kirsebær suppleres med mørke blommer og lidt chokolade. Smagen kommer i flere lag med en god friskhed øverst, styret af de røde bær. Nedenunder sniger lagringen sig ind med lidt mokka og urter. En flot rødvin, der vil passe til store koteletter, eller et stykke grillet lam. En vin, der kommer fra vinmarkerne ved Castello di Brolio i Chianti Classico området i Toscana. Vinstokkene er plantet i fem forskellige geografiske områder, mellem 290 og 500 meters højde over havet. Druerne er 80 % sangiovese med 15 % merlot og 5 % cabernet sauvignon. Vinen er gæret ved kontrollerret temperatur, 24–27 grader, for at fremme frugten i den endelige vin. Efter godt 15 dages skinkontakt lagres vinen i 9 måneder på store egetræsfade inden aftapning.

189 kr

Andre kiggede også på

Castello di Meleto, Riserva Chianti Classico 2017 (v/6stk)

Med Riserva Chianti Classico i glasset får du en tårnhøj kvalitet. Duften er klassisk solmoden Sangiovese. Smagen er usædvanligt fyldig, intens, rig og med mørke, sunde bær, fulgt op af lidt krydderi, tobak og eg. Finishen viser årgangens blødhed. En meget givende og velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området. Kom bare med det bedste vildt, lam og okse, gerne som simremad...

Castello Vicchiomaggio, Chianti Classico Gran Selezione Le Bolle 2016

Castello Vicchiomaggio Le Bolle Chianti Classico Gran Selezione kommer fra en lille - meget stenet - mark beliggende i 250 meters højde. Utvivlsomt den mest unikke vin Castello Vicchiomaggios portefølje. Betagende duft af tørrede blomster og krydderurter. Enorm struktur og intensitet - En vin bygget til fremtiden.Masser af bitter mørk chokolade og pibetobak fra de 26 måneders fadlagring på franske barrique. Voldsom frugtkoncentration. Tanninerne er påtrængende nu - men det bliver kun bedre med tiden.Provokerende lav alkohol - 13%Prøv den (når tiden kommer) til grillet porterhouse med friske urter.

Bibbiano, Chianti Classico 2020 (v/6stk)

Druerne til denne vin håndhøstes og selekteres typisk i den anden halvdel af september og forud er gået en seriøs tilgang i marken, hvor der også grønthøstes. Tanken er at lave en værdig Chianti Classico, der er nuanceret og primærfrugtig og således ikke er forstyrret af sekundæraromaerne fra træ. Hermed opnås også en ønskværdig spændstighed i vinen, der fremtræder elegant og aldrig snerpende, og med en meget fin koncentration og harmoni. Vinen er appellerende og drikkeværdig fra frigivelsestidspunktet, og den er også gastronomisk alsidig og velegnet. Her er således en mulighed for at smage et balanceret og særdeles interessant udtryk for Toscanas store blå drue, Sangiovese i den behagelige ende af prisskalaen.

Il Palagio, Chianti Classico di Panzano 2017 (v/6stk)

Il Palagio Chianti Classico er lavet på 100% økologisk dyrket Sangiovese fra Il Palagios egne marker i Panzano samt fra San Martino i hjertet af Chianti.Druerne fra de forskellige områder og marker vinificeres hver for sig og lagres herefter i mellem 12 og 18 måneder i mediumristede egetræsfade. Først da blandes den færdige vin og tappes på flaske til yderligere 12 måneders lagring lancering og frigivelse.Vinen har på det tidspunkt opnået en rubinrød farve med karakteristisk elegant bouquet af modne kirsebær, blommer, tørrede krydderier og jordbund. Smagen er intens, fyldig og med en finesserig rød frugttone, der mødes af flot afrundede tanniner og en frisk syre, der bidrager til en frugtig og krydret eftersmag.Alt i alt en meget flot Chianti Classico, der eret perfekt match til f.eks. kalvesteg, perlehøns, pastaretter, grillmad samt mellemlagrede oste.Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret og kan med fordel dekanteres før brug, hvis den drikkes før 2023.