Piqueras, Gold label Almansa 2017
Blød og frugtdrevet medium til fyldig vin med fine og saftige tanniner som er perfekt integrerede efter 9 måneder på fransk Allier eg (2-3 år gamle). Smagen giver diskrete og elegante noter af vanilje, krydderier og vilde urter fra de omkringliggende marker og afslutter dvælende og blødt med sødmefulde toner fra Monastrell druen frisket op af et floralt tvist fra Syrah-druen. Druerne: 70% Monastrell (Mourvèdre), 20% Garnacha Tintorera og 10% Syrah kommer alle fra 50-60 år gamle - upodede - vinstokke, der håndhøstes fra midten af oktober. Druerne vokser i 850-900 meters højde, og kun de bedste druer udvælges. Servér ved 16-18 grader enten uden mad eller til tapas, stegte og grillede retter foruden fyldige ris- og pastaretter. Druen Garnacha Tintorera, er også kendt under navnet Alicante Bouschet. Den har rødt frugtkød; deraf det spanske navn. Det er oprindeligt en fransk drue fra Languedoc, men i dag bliver den især brugt i Almansa. Den har generelt et højt høstudbytte og anvendes typisk som blandingsdrue.