Pio Cesare, Barbaresco 2017 (v/2stk)

Il Bricco og San Stefanetto vinmarkerne leverer eksklusivt druerne til Pio Cesares Barbaresco. 100% Nebbiolo som gæres i temperaturkontrollerede ståltanke med skindkontakt i 20 dage. 35% af vinen lagres på små bariques (225 liter) af ny fransk egetræ i 30 måneder. De resterende 65% lagres på store 2000 liters egetræsfade af fransk egetræ, indtil vinen tappes på flaske og hviler yderligere i Pio Cesares kældre til vinen er klar til frigivelse. Meget flot mørk farve i glasset med en teglstensrød kant. Intens aroma af tjære, mint, roser og citronskal. På tungen breder der sig straks en fyldig rød frugt i en cremet tekstur. I eftersmagen fornemmes en god syrestruktur, der lover godt for vinens liv på den lange bane. Pga. de markante tanniner, så fortjener denne rødvin at blive serveret i selskab med god mad og den er et fornemt selskab til f. eks. cremede pastaretter, kalvekød og faste oste. Bør iltes 3-4 timer før servering og kan gemmes op til 20 år fra høståret. Hvis man skrev en lærebog om hvordan klassisk Barbaresco skal smage, så står denne vin på side 1.

698,-525 kr

Andre kiggede også på

Renato Fenocchio, Barbaresco Basarin 2015 (v/6stk)

Det er en vin hvor fadet og frugten indledningsvis virkelig er i nærkamp. I starten meget vaniljerig og domineret af aromaerne fra fadede til en kant, hvor man lige når at tænke, at den er over done. Ved brug af store glas og tålmodighed vil den på mirakuløsvis forvandle sig. Efterhånden mere og mere subtil med masser af mørk saftig frugt og pikant parfume på den helt rigtige bund af lakrids og tjæret tovværk og pibetobak.Rig og rank og stadig med markante tanniner som bidrager med flot længde.

Pio Cesare, Barolo Ornato 2018 (v/2stk)

Pio Cesares familieejede Cascina Ornato i Serralunga d'Alba hører til de ældste og mest prestigiøse marker i hele Barolo. Herfra udvælger de hvert år sæsonens bedste druer, hvilket i 2016 dannede fundamentet til en af Pio Cesares bedste vine i historien! Før den blev drikkeklar, skulle mosten dog først gennem en gæring ved relativt høje temperaturer - et valg, der er truffet for at give den fornødne kraft og fylde til at kunne gennemgå de 30 måneders lagring, heraf 18 i franske barriques, uden at miste balancen.Ornato marken ligger 380 meter over havet, hvilket er med til at give vinen en helt unik finesse. Duft og smag er kraftuld og intens men samtidig helt fin og delikat i frugtaromaen af kirsebær, jordbær og roser, der får følgeskab af tjære, trøfler, pipetobak, vanilje og nødder, og balancen må i dén grad siges at være intakt. Smagen og særligt eftersmagen byder også på læder, skovbund, lidt svampe og tørrede blomster. De altid kraftige tanniner fra Nebbiolo er her også, men de er allerede nu ved at være fine og modne - ligesom vinens øvrige komponenter.Med den gennemgående rigdom leverer Ornato Barolo et sublimt modspil til kraftfulde madretter. Prøv den f.eks. til vilde fjerkræ, braiseret oksekød eller smagsintens risotto med svampe, gerne i dag men endnu hellere om 5, 10 eller 15 år. Serveres vinen alligevel her i sin relative ungdom, vil vi anbefale at hælde den på karaffel en time før servering ved 15-17 grader.98 point James Suckling (Årgang 2016)The blue fruit and freshness are impressive here. At the same time, there’s richness and focus with ripe fruit. Yet, it remains cool and bright. Superb center palate with great fruit and depth, but compact and focused. Needs three or four years to come together. Better after 2021.96 point - Robert Parker's Wine Advocate (Årgang 2016) With fruit from Serralunga d'Alba, the Pio Cesare 2016 Barolo Ornato offers a stunning presentation in this classic vintage. The bouquet shows small berry fruits and cassis, all framed by crushed stone, forest floor, blue flower and candied orange skin. There is a dusty mineral note to this wine as well, with terrific intensity on both the nose and the palate. The Ornato kicks in with finely integrated tannins and acidity that holds all those fruit flavors high and tall. What we have here is a standout Barolo that is staunchly vertical, linear and upfront.

Renato Fenocchio, Barbaresco Starderi 2016 (v/6stk)

En intens subtil stadig ungdommelig Barbaresco, som med fordel kan dekanteres inden den skal nydes. En flot klassisk Nebbiolo hvor fadet taktfuldt forbliver i baggrunden, mens hyldebær, blåbær og brombær langsomt kommer til live for til sidst for at levere en blændende aromaspil sammen med falmende roser, mandler, lakrids, tjæret tovværk og tobak. På en gang rig og rank og med smukt modnede tanniner, som bringer en flot længde til vinen.

Renato Fenocchio, Barbaresco Rombone 2017 (v/6stk)

En charmerende dejlig aromatisk Barbaresco. Blidt blomstrende med fascinerende associationer til kirsebær, jordbær, anis, nelliker, kandiseret appelsinskal og svampet skovbund. Derpå meget overbevisende i munden, hvor letsindig lethed og usædvanligt dubde mødes. En barbaresco i en moderne stil hvor fadet kun får lov til at spille 2. violin.