Pierre Amadieu, Gigondas Le Pas de l'Aigle 'Terroir d'Exception' 2017

Farven er dyb og mørk. Næsen intens og kompleks med saftige noter af både lyse- og mørke frugter, blommer og figner. Smagen er silkeblød og fyldig med delikate røde frugter blandet med laurbær, hvor krydderier- og pebernoter blander sig på elegant vis i den lange og vedvarende afslutning.

350,-250 kr

Andre kiggede også på

Pierre Amadieu, Vacqueyras la Grangelière, Cru du Rhône 2019

Vacqueyras kan levere stor Rhône. Denne Vacqueyras har en meget dyb farve og en rig aroma med frugt og krydderi og er et harmonisk og lækkert blend af vine fra forskellige terrasser, hvor nogle er mere frugtige og andre mere fyldige og kraftige. Hver vin lagrer i kældrene hos Amadieu i Gigondas. Her får den fyldigere vin 6 måneder på mindre tønder, mens den frugtigere vin ligger på store egefade, for at blødgøre tanninerne. Egen er således med til at styrke frugtsmagen. I næsen er der duft af skov og små røde frugter krydret med lidt vanilje. Smagen er rund og fyldig og slutter med krydderier og pebernoter. Nydes ung og inden for 5 år.

Pierre Amadieu, Gigondas Le Pas de l'Aigle 'Terroir d'Exception' 2017

Domaine de La Noblaie, Chinon Rouge Le Temps Des Cerises 2019 (v/6stk)

Jérôme Billard har siden han vendte hjem til familie-domainet i 2003 efter have høstet erfaring på selveste Château Petrus i Pomerol og Dominus i Napa vist sig at være en gudsbenådet vinmager med en uhyggelig sans for detaljen og et grønt hjerte der banker for miljøet uden at der gås på kompromis med den klassiske velsmag. De første 10 år brugte han på en kontrolleret omstilling til bæredygtig produktion både i marken og i kælderen og siden 2014-årgangen har alle vinene båret det økologiske stempel.Således også denne Chinon Le Temps Des Cerises som er blevet solgt ind på sværme af caféer og vinbarer i byernes by, og som med omkring 50.000 årlige flasker efterhånden tegner sig for over halvdelen af produktion på Noblaie. Og da de røde Loire-vine lige nu er mere efterspurgte i Paris end Beaujolais nogensinde har været kunne Jérôme såmænd have solgt mange flere, hvis han da bare havde haft flere. De paller vi har fået er således tyvstjålet fra allokeringen til byernes by, men som Jérôme udtrykker det: Om de mangler 10 eller 12.000 flasker det gør nok ikke den store forskel, og på den lange bane er det nok fornuftigt ikke at være helt så afhængig af det muntre liv i Paris.Jérôme tilhører de producenter som mener at kvalitet i Chinon er ligefrem proportional med mængden af kridtrig tuffeau i jordbunden og derfor kommer frugten udelukkende fra parceller på skråningen op mod og oppe på selve det porøse plateau på sydsiden af Vienne-floden. 100% Cabernet Franc håndhøstet fra vinstokke der aldersmæssigt strækker sig fra 10-40 år og alle befinder sig på parceller så nær kælderen, at de kan komme under behandling få timer efter de er plukket.Klaserne sorteres og alle stilke fjernes inden vinen gærer uden fremmede gærstammer og efterfølgende modner 6 måneder i rustfrit stål med så lidt svovl indblandet i rejsen frem mod aftapningen på flaske at, at Jérôme kunne skrive ”sans sulfites” på etikkerne. Det gør Jérôme imidlertid ikke, for som han siger: Jeg vil nødig i bås med de tusindvis af skrækkelige svovlfri vine, der bliver ved med at komme på markedet.En slank og elegant vin som byder op til en velduftende fest af saftige kirsebær og blomstrende violer. En tør, meget aromatisk, næsten lokkende og samtidig fokuseret og forfriskende vin med et saftigt syrebid, der lige napper en lille smule til sidst. Vinen lever op til sit navn. Det bliver i grad kirsebærtid med Le Temps Des Cerises i glassene. Wow!Vinen var med, da La Revue du vin de France i sit sommernummer 2020 fejrede, at Frankrig igen var ved åbne op efter månederne med Covid-19. I lyset af det aflyste/udsatte cykelløb kaldte de det for Le Tour de France des Vins de Plaisir, og hen over 100 sider var der tale om en præsentation af hele 1.500 vine med et attraktivt forhold mellem pris og kvalitet fra yngre vinbønder. Vine som i følge Magasinet vil være blandt stjernerne i den næste store Èdition Spéciale, som udkommer i november 2020.

Château Beauregard, Le Benjamin de Beauregard Pomerol 2018 (v/6stk)

Nogle gange får vi hjælp fra navngivningen, og her er det ikke svært at forstå, at Le Benjamin de Beauregard er den lille til Château Beauregard i Pomerol. Men da der også er et Château Beauregard-Ducasse i Graves, et Château Pavillon-Beauregard i Lalande-de-Pomerol samt et Clos Beauregard i Pomerol, gælder det om at holde tungen en lille smule lige i munden.Château Beauregard ligger med udsigt over mod kirken i Pomerol og hvis man kan sin Pomerol-geografi, vil man vide, at det er vinmarkerne, som leverer frugten til Le Pin, Fleur-Pétrus, Vieux-Château-Certan og selveste Pétrus, man kigger henover.Slottet er et af de få rigtige i Pomerol og tilmed så yndefuldt, at den amerikanske milliardær Florence Guggenheim har fået opført en kopi på hendes ejendom på Long Island i New York, men når det kommer til vinene har de længe ikke helt kunnet følge med de verdensberømte naboer. Det er nye ejere imidlertid i fuld færd med at lave om på, og lige nu er Château Beauregard ved at etablere sig som den nye anmelder-darling og et hotspot for vinelskere, som gerne vil have en god Pomerol i glasset uden at skulle spendere millionen.Det er Moulin-familien, der står bag de berømte Galeries-La Fayette, der i et jointventure med Cathiard Familien, som ejer Château Smith-Haut-Lafitte (med tilhørende spa-hotel og Michelin-restauranter), der i 2014 har købt Château Beauregard. For et foreløbig hemmeligholdt millionbeløb er der blandt andet investeret i et optisk sorteringsanlæg og en helt ny gæringskælder, hvor det rustfri stål er blevet pensioneret til fordel for 22 koniske (violinformede) temperaturstyrede betontanke.Le Benjamin de Beauregard er ikke en ægte 2. vin, hvis man opfatter andenvinen, som det der bliver vejet og fundet for let, når Le Grand Vin sammenstikkes. I stedet er der tale om frugten fra ca. halvdelen af de 34 parceller, som Beauregards tekniske direktør Guillaume Fredoux har inddelt de 17,5 ha. i. Nemlig de parceller som ikke befinder sig på det såkaldte Le Plateau.Høsten er manuel og sker parcel for parcel og i 2018, hvor man ikke stressedes af regn og andre meteorologiske udfordringer, havde man god tid til at plukke på det rette tidspunkt. Således startede man den 13. september og sluttede først den 3. oktober og der var vel og mærke Merlot-druer både i de første og de sidste 300 liters containere, som bruges til at transportere druer den korte vej fra mark til chais. Der er tale om en manuel soignering af klaserne, inden de ryger ned i højfrekvent destemmer og fortsætter ud gennem et optisk sorteringsanlæg. Gæringen uden fremmede gærstammer overstås på 3-5 uger og herefter følger den malolaktiske gæring og modningen i 12 måneder i nye og brugte fade købt fra 6 forskellige bødkere.Der er ingen tvivl om, at Le Benjamin de Beauregard nyder godt af både årgangen og de toptunede faciliteter i kælderen, og vinen kommer måske her i sit mest helstøbte udtryk. Det er ikke den mørkeste Pomerol, vi har set, men i glasset overbeviser den med sine delikate noter af brombær, solbær, mynte og søde krydderier fra fadene fra første snif. Den er saftig, og da tanninerne allerede fornemmes som fløjlsagtige, behøves der ikke så meget betænkningstid her. Vinen kan sagtens gemmes nogle år, men når man sidder med den i glasset, spørger man sig selv; hvorfor dog?