Archery Summit Winery, Pinot Noir 2018
Oregon-Pinot Noir i verdensklasseOregon ligger mellem USA's to største vindyrkende stater, Californien & Washington State. Klimaet i Oregon er imidlertid væsentligt køligere og giver optimale betingelser til især Bourgognes delikate Pinot Noir-drue, der er virkelig krævende med hensyn til terroir. Oregons moderne vinproduktioner fra 60'erne, og allerede i 70'erne var Oregon for alvor på kortet som Pinot Noir-område i verdensklasse. Sammenligningen med Bourgogne er altid ligefor, men her er Archery Summits winemaker, Ian Burch, helt klar i spyttet: Vi laver ikke Bourgogne-vine her. Oregon er unikt og synger med sin helt egen stemme. -Og man må give ham ret. Ydermere gør det regionen endnu mere spændende, at der inddeles i subområder og derefter enkeltmarker, hvor jordbund, klima osv. Adskiller sig fra hinanden. Det giver individuelle vine med personlighed og særpræg. Det kan vi lide!Archery Summit – Oregons førende vinbrugMed mere end 35 vine, der har scoret 90 point eller derover i WineSpectator, har Archery Summit cementeret sin position som Oregons top Pinot Noir vinbrug. Vingården ledes af Anna Matzinger, der har ansvaret for vinificationen og Leigh Bartholomew, der har ansvaret for Archery Summits 5 vinmarker: Archery Summit, Red Hills, Arcus, Renegade og Looney Vineyard. Hver parcel nurses efter økologiske Principper af sit eget team, der har et intimt kendskab til hver en række og hver en vinstok. Alle parceller er med ekstremt tætplantede vinstokke, der sikrer terroirpræg og klaser med exceptionelt koncentrerede druer.Naturen laver vinenePinot Noir er en delikat drue, der kræveret minimum af intervention for at bevare og vise sine kvaliteter. Brugen af pumper er derfor elimineret, og vineriet er konstrueret, så vinen flyttes ved hjælp af tyngdekraften. Druerne ankommer øverst i vineriet og fortsætter i fem niveauer til den endelige aftapning. Der anvendes alene den naturlige gær. Fadene udvælges fra forskellige bødkere og med forskellig toastning, så de matcher udtrykket fra hver parcel.Pinot Noir -Willamette ValleyFremstilles af frugt fra tre forskellige vinmarker i subregionerne; Dundee Hill, Eola-Amity Hills og Yamhill-Carlton, som alle er beliggende i Willamette Valley. Idéener at skabe en synergi frem for at dyrke hver parcels individuelle udtryk. Druerne er høstet mellem den 8. september og den 29. september. Alt blev håndsorteret inden gæringen på den naturlige gær i åbne gæringskar, der tillader pigeage, hvor drueskindet mekanisk stødes ned i den gærende most. 17% af druerne er hele klaser. Efter endt gæring og maceration på drueskindet lagres vinen på fade af fransk eg, Hvoraf 31% er nye fade. Selve lagringen varer i 10 måneder, inden vinen kommer på flaske. Den årlige produktion er på kun ca. 25.000 flasker. Resultatet er en verdensklasse Pinot Noir med et væld af røde frugter, en silkeagtig, koncentreret vin.