Pascal Bouley Volnay Clos Des Chenes 1. Cru 2017

Hos Pascal Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Cote d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere. Næste generation, Pierrick Bouley, har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev Meilleur Jeune Vigneron i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept lutte raisonnèe. Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær. Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke climats skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.

900 kr

Andre kiggede også på

Pascal Prunier-Bonheur, Pommard 1er Cru La Reféne 2020

Pommard er tæt på at være indbegrebet af Bourgogne. Det er her du får alle Pinot Noirs facetter. Og i hænderne på Pascal Prunier-Bonheur får du et god bud på, hvordan moderne Pommard med respekt for traditionerne skal smage. La Reféne er en mindre 1.cru-mark i Pommard, som ligger helt op og ned af bygrænsen. Her får du arketypisk Pommard, som er kendetegnet ved sin ret mørke stil. Men det er stadig ægte Bourgogne, med masser af elegant frugt og intens friskhed.Server ved 14-16°C i store rødvinsglas. Drik til fuglevildt eller bare en god, stegt kylling med svampe.

Sylvain Morey, Santenay 1.Cru Grand Clos Rousseau 2019

Super ren og frisk rød Chassagne. Duften springer op ad glasset med små skovjordbær, rabarber og frisk basilikum. Smagen er slank og præcis, med en imponerende friskhed. Vinen holder sig på sporet med små fine røde frugter og helt ren og elegant eftersmag. En fantastisk mark, som ligger i Santenay kommunen, men nærmest i forlængelse af Cailleret marken i Chassagne-Montrachet. Sylvain Morey ejer under en halv hektar på denne mark, men laver en fortryllende vin. Som med alle hans vine høstes der i hånden og sorteres kraftigt inden afstilkning og gæring ved kontrolleret temperatur. Efter gæring lagres vinen i godt et år på egetræsfade af 350 liter. Hele tiden er målet at bevare friskhed og renhed i vinen, ved ikke at påvirke vinen for meget i kælderen.

Mercurey 1er Cru Clos des Barraults Rouge 2019

Fyldig og markant. Jordbær, skovbund og svampe i næsen. Smagsintens og elegant.

Maison Jaffelin, Beaune Sur les Grèves Clos Sainte-Anne 1. Cru 2019 (v/6stk)

Maison Jaffelin, Beaune Sur les Grèves Clos Sainte-Anne 1. Cru 2019 er kvalitets rødvin med prisgaranti, gratis fragt* og dag-til-dag levering.