Marques de Murrieta, Dalmau Reserva 2017

Dalmau er sidste skud på grenen for Marqués de Murrieta. Det er en vin som viser hvad det unge team kan, i deres blanding af klassisk Rioja og mere modern stil, hvor en smule Cabernet Sauvignon kommer og blander sig. Dalmau er en meget kompleks vin, hvor man fornemmer at der er arbejdet med detaljerne. Den er helt klart lavet i en gennemført, modern stil, med en meget mørk farve, en intens frugt ekstraktion og en træpåvirkning, som giver både krydrede og sødmefulde toner. Samtidig er man ikke i tvivl om, at vinen kommer fra Rioja. Den spanske stil er ikke skjult, modsat mange internationale prestige-Rioja'er. Det er en ganske harmonisk og karakterfuld vin, med kraft og fylde, men sandelig også med charme. Server den efter en iltning på ½ til en time på karaffel. Drik den til kalvekød, and eller fuglevildt.

779 kr

Andre kiggede også på

Marques de Murrieta, Castillo Ygay 2011 (v/2stk)

En af Spaniens mest ikoniske vine på højde med vine som f.eks. Vega Sicilia, Pingus og El Pisón.Grundlaget er vinmarken La Plana i næsten 500 meters højde; hvor gamle tempranillo- og mazuelo- (carignan-)stokke vokser i porøs jordbund, der hovedsageligt består af kalk. I 2009 bestod blendet af Tempranillo (81%) og hele 19% Mazuelo, der er høstet på forskellige tidspunkter og derfor også vinificeret seperat. Tempranillo har således ligget 28 måneder i amerikanske egetræsfade, mens Mazuelo har fået 28 måneder i franske egetræsfade.Herefter er vinene blandet og lagret 6 måneder i store cementkar, og efter aftapningen har vinen ligget minimum 3 år i flasken inden frigivelse.9 år gammel ved frigivelse og alligevel ufattelig ung at gå til: Farven er stadig mørk med en klar violet kant. Efter lidt tid i glasset åbner duften op med et væld af nuancer af bl.a. kirsebær, dild, nelliker, vanilje, solbær, læder og bagt appelsinskal.Smagen har en balance som få vine, alle vinens elementer sidder præcist hvor de skal. Pakket med mørk og krydret sødmefuld frugt, fornem frisk syre og helt fine tanniner i eftersmagen. En vin i perfekt harmoni!Ygay er en nærmest udødelig vin. Alle, der har smagt gamle årgange, ved, at den snildt holder 40-50 år og blot udvikler en endnu større kompleksitet og rundhed som tiden skrider frem. Nydes den imidlertid i sin ungdom, anbefaler vi at hælde den på karaffel til 1-2 timers iltning før servering ved 15-16 grader.

Senorio De P. Pecina Reserva 2014

Peciña Reserva er ligesom resten af Peciñas vine lavet på primært tempranillo. I dette tilfælde fra nogle af familiens bedste parceller på markerne omkring San vincente de la Sonsierra. Vinen er tro mod familiens traditioner lagret i 36 måneder på brugte amerikanske fade og efterfølgende 18 måneder i flasken før den frigives. Et modent og kompleks udtryk som minder os om hvorfor vi elsker og anerkender klassisk Rioja.

Marques de Murrieta, Rioja, Reserva 2018 (v/6stk)

Tempranillo stil med nuancer af mørke bær kommer flot igennem i både duft og smag. I smagen er trækarakteren flot integreret i rødvinen som byder på komplekse nuancer af kirsebær, mandler og krydderier.Server den efter en iltning på ½ til en time på karaffel. Den egner sig fint til alle kødretter, især dem serveret med en kraftig sauce.

Marques de Murrieta, Capellania Rioja 2016

Capellanía kommer fra en parcel af samme navn beplantet med 100% ViuraCapellanía er både kraftig, tør og delikat. Den er først en smule lukket i næsen, men udvikler sig flot i glasset og afslører sine frugtrige og friske toner. Her finder man både grønne toner af blade og kryderurter, men også toner af eksotiske frugter. Det er en god idé at åbne den ca. en halve timer inden servering eller evt. servere den på karaffel.Brug hvidvinen til røget laks eller hellefisk, pastaretter, risotto eller til spanske tapaer med fisk og skaldyr.