Land of Saints, Central Coast Pinot Noir 2021 (v/6stk)

Winemakeren bag Land of Saints er Angela Osborne, som også står bag A Tribute to Grace-serien. Med Land of Saints fra Central Coast ønsker hun og Jason Osborne så at udfolde et større repertoire hvad angår druer og vintype, og så vil de i øvrigt gerne vise, at vin fra Californien sagtens kan være vellavet, charmerende og personligt uden at koste en formue. Også i dette tilfælde må vi bare sige, at de rammer plet:Vinen er lavet på 100% Pinot Noir, der dyrkes bæredygtigt og høstes fra 3 forskellige vinmarker, hhv. Edna Valley Vineyard og Arroyo Grande i San Luis Obispo samt et parcel i nede i den lidt køligere Santa Maria Valley i Santa Barbara County. Fra sidstnævnte følger 20% af de hele klaser med i gæringstankene, mens frugten fra de andre to marker afstilkes straks efter ankomst til vinhuset. Efter gæringen (altid med naturgær) fortsætter rejsen for de tre plots hver for sig med 11 måneders lagring i neutrale franske egetræsfade (223 liter). Først her blandes vinene til det endelige blend i ståltanke, hvor den hviler indtil første fuldmåne og tappes på flaske ganske ufiltreret. Aromaen i den færdige vin er køligt krydret og lægger sig i dene renere og mørkerøde side af Pinot Noir-druens frugtspektrum, der bl. byder på friske rosenblade, saftige sorte kirsebær og enebær samt regnvåd skovbund og måske et lille brombær at slutte af på. Samtidig er smagen rank, spændstig og saftig på næsten europæisk og dog helt sin egen manér, der ligger langt fra mere klichéfyldte marmelade-Pinot'er, Californien også tit associeres med.

299,-249 kr

Andre kiggede også på

Barramundi, Pinot Noir

Pinot Noir fra egne marker i Murray Darling, Victoria provinsen. Det er svært at lave god Pinot og især god og billig Pinot. Denne er et pragteksemplar af en sådan vin. Sjælden vellavet. Farven er oversøisk med lidt en pæn mørk kerne og kant. Duften har moden mørk frugt og en anelse røg noter over sig. Smagen let cremet og med gode nuancer af røde bær, krydderier og pakket ind i en elegance som druen er bundet sammen med. Et virkelig vellavet glas vin der bør nydes let afkølet.

Twomey, Pinot Noir Russian River 2020 (v/6stk)

Twomeys marker i Russian River Valley er beliggende i The Middle Reach, hvor kyst- og kontinentalklima mødes. Dermed modtager drugerne bag denne cremede og komplekse Pinot Noir lidt mere varme end mange af vores andre californiske Pinot Noir-vine, hvilket giver en lidt sødligere frugtaroma og større fyldighed. Som med alle Twomeys vine foregår alle stadier i markerne ved håndkraft, ikke mindst høsten, hvor al frugt sorteres i omhyggeligt i flere etaper, inden druerne knuses påbegynder gæringsprocessen. Efter endt gæring har vinen så lagret 14 måneder i franske egetræsfade, heraf 25% nye. I glasset fremstår vinen ærkeklassisk for Russian River Valley med en aroma pakket med bl.a. søde røde og mørke bær, Kongen af Danmark-bolcher, hyben, chokolade, sort the og sødlige krydderier. På tungen er vinen silkeblød med en helt cremet tekstur og for Pinot Noir stor tyngde, stadig dog med en vital energi og livsglæde fra den forbilledligt doserede frugtsyre. Her fornemmes virkelig, at det kun er de absolut perfekte druer, der er røget med i pressen! Alt i alt er denne Pinot fra Russian River derfor en nådesløs kandidat til årets vin fra Russian River, når den kommer i selskab ned grillet fjerkræ, brisler glaceret i fond, stegt foie gras eller blot som et fornemt hyggeglas! Vi anbefaler servering ved 14-15 grader nu eller de næste 10-15 år, hvor vinen kun vil opnå yderligere kompleksitet.

Calera, Selleck Pinot Noir 2017

Caleras Mt. Harlan Vineyards ligger i Gavilan-bjergene 40 km øst for Monterey-bugten. Stedet blev valgt på grund af dets kalkstensjord og ideelle klima. Med en gennemsnitlig højde på 2.200 fod er det blandt de højeste og flotteste vingårdssteder i Californien.100% Pinot Noir lagret 18 måneder i 100% fransk eg 30% ny, 70% brugte fadeFremviser kraften og balancen, der gør Pinot Noir-plantningerne fra 1975 på Selleck Vineyard så bemærkelsesværdige. Denne pragtfulde vin byder på levende aromaer af granatæble, hindbær og kirsebær sammen med et strejf af sødt sadellæder. I ganen er den lys og smukt syredrevet, med en energisk mundfornemmelse, der fører vinen til en lang, overdådig finish.

Brutocao, Pinot Noir, Slow Lope'n Vineyard, Mendocino 2017

Der er toner af kirsebær, tørrede tranebær og moreller med syre-sødmespil. Den har mere frugtvægt end de fleste europæiske i klassen, men er også præget af kølige Anderson Valley, der af vinjournalister er blevet kaldt Amerikas Bourgogne appelation. I dette område finder man de mest Bourgognelignende klima i hele USA, der giver en fin syre og vine med vibrato.