Il Palagio, Chianti Classico di Panzano 2017 (v/6stk)

Il Palagio Chianti Classico er lavet på 100% økologisk dyrket Sangiovese fra Il Palagios egne marker i Panzano samt fra San Martino i hjertet af Chianti. Druerne fra de forskellige områder og marker vinificeres hver for sig og lagres herefter i mellem 12 og 18 måneder i mediumristede egetræsfade. Først da blandes den færdige vin og tappes på flaske til yderligere 12 måneders lagring lancering og frigivelse. Vinen har på det tidspunkt opnået en rubinrød farve med karakteristisk elegant bouquet af modne kirsebær, blommer, tørrede krydderier og jordbund. Smagen er intens, fyldig og med en finesserig rød frugttone, der mødes af flot afrundede tanniner og en frisk syre, der bidrager til en frugtig og krydret eftersmag. Alt i alt en meget flot Chianti Classico, der eret perfekt match til f. eks. kalvesteg, perlehøns, pastaretter, grillmad samt mellemlagrede oste. Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret og kan med fordel dekanteres før brug, hvis den drikkes før 2023.

179,-149 kr

Andre kiggede også på

Castello di Meleto, Riserva Chianti Classico 2017 (v/6stk)

Med Riserva Chianti Classico i glasset får du en tårnhøj kvalitet. Duften er klassisk solmoden Sangiovese. Smagen er usædvanligt fyldig, intens, rig og med mørke, sunde bær, fulgt op af lidt krydderi, tobak og eg. Finishen viser årgangens blødhed. En meget givende og velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området. Kom bare med det bedste vildt, lam og okse, gerne som simremad...

Canalicchio di Sopra, Rosso di Montalcino 2019 (v/3stk)

Canalicchio di Sopra's Rosso di Montalcino er produceret hovedsagelig fra de yngste vinmarker og repræsenterer visitkortet af producentens vine: et ungt, frugtigt og alsidigt udtryk af Sangiovese. Den første årgang blev produceret i 1975, da den stadig hed Rødvin fra Brunello vinstokke.

Castello Vicchiomaggio, Chianti Classico Gran Selezione Le Bolle 2016

Castello Vicchiomaggio Le Bolle Chianti Classico Gran Selezione kommer fra en lille - meget stenet - mark beliggende i 250 meters højde. Utvivlsomt den mest unikke vin Castello Vicchiomaggios portefølje. Betagende duft af tørrede blomster og krydderurter. Enorm struktur og intensitet - En vin bygget til fremtiden.Masser af bitter mørk chokolade og pibetobak fra de 26 måneders fadlagring på franske barrique. Voldsom frugtkoncentration. Tanninerne er påtrængende nu - men det bliver kun bedre med tiden.Provokerende lav alkohol - 13%Prøv den (når tiden kommer) til grillet porterhouse med friske urter.

Caprili, Brunello di Montalcino 2017 (v/6stk)

Caprili Brunello di Montalcino er arketypisk Brunello i ordets bedste forstand - som altid lavet på 100% Sangiovese Grosso fra egne marker i Tarvernelle med områdets mest berømte hus, Soldera Case Basse, som nærmeste nabo.Hos Caprili foregår vinificeringen som den altid har gjort med gæring og forlænget udblødning (maceration) af drueskallerne i cementkar og lagring i store slavonske egetræsfade i 3 år. Dernæst følger endnu et år i flasken før vinen vurderes klar til frigivelse - ca. 4 år efter druerne blev høstet.Alt, hvad der er godt, er dog værd at vente på. Den færdige vin fremstår straks indbydende med sin granatrød farve og ikke mindst krydrede bouquet, der lokker med Brunellos charmerende frugt i form af friske kirsebær, blommer og ribs og fortsætter med strejf af timian, skovbund og frisk pibetobak tobak. I munden smelter den fyldige, store og krydrede muskulatur sammen med det helt fine, delikat blomstrede og sarte. Alle strengene er med andre ord i spil fra start og hele vejen gennem den langstrakte og saftspændte eftersmag.Caprili er en fornem ledsager til italiensk gastronomi, når menuen står på Osso Bucco, porchetta, kaninragout eller andre andre intense simreretter.Vinen kan gemmes i op til 15 år fra høståret. Ønsker du allerede at nyde den i dag, anbefaler dog at hælde den på karaffel 2-3 timer, inden du serverer den - optimalt ved 15-16 grader.