Francois Xavier Lambert, Beaumes de Venise Rouge 2019

Sydsiden af bjergkæden Dentelles de Montmirail ligger i læ for den kolde mistralvind, så vinmarkerne i Beaumes de Venise ligger helt optimalt for at få perfekt, modne druer - og det er nok også grunden til, at byen fra 2005 har fået sin egen Cru, hvor vinene bærer byens navn på etiketten. Og hos Lambert er den holdt i den vanlige stil med masser af dybde og smag, hvor Grenache får en smule mørk karakter fra Mourvedre og Syrah - det er levende og charmerende sydfransk rødvin, hvor prisskiltet er lidt mindre end i de berømte nabobyer.

179 kr

Andre kiggede også på

Chateau de Rochemorin, Rouge 2018

Vinen har en smuk dyb rubinrød farve. I næsen fornemmes en rigdom af aromaer og kompleksitet. Det første indtryk er noter af kaffe, vanilje og lakrids med nuancer af fad. I smagen kommer der toner af kirsebær og solbær. Smagen er fyldig med bløde tanniner, og eftersmagen er lækker med masser af fuldmodne frugttoner.Château de Rochemorin har en flere århundrede lang og yderst interessant historie, men det er fra 1973 at slottes nyere vinhistorie er blevet skrevet. André Lurton købte nemlig Château de Rochemorin i 1973, og gik omgående i gang med at genplante og renovere. I dag er det hans søn, Jacques Lurton, der har overtaget ansvaret, og udviklingen af ejendommen, markerne og vinene, er fortsat.Slottet, som ligger i kommunen Martillac, har opnået en betydelig anerkendelse som værende blandt de bedste vine i appellationen, selvom slottets vine ikke er blandt de klassificerede.Vinen er produceret på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på over 20 år. Høsten foregår dels maskinelt og dels med håndkraft, og der sker en sortering af klaserne ude i marken, og når druerne kommer ind til kælderen. Efter vinifikationen lagres vinen i 12 måneder på franske egefade, hvoraf 30-40% er helt nye fade.Vinen skal helst have 2 - 3 år på flaske inden at man begynder at nyde den, og det er en vin med en god lang holdbarhed. Afhængig af årgang, kan den normalt udvikle sig yderligere i fra 10 – 20 år efter høsten.Serverings-TIPServeringstemperaturen bør være 16 – 18 grader. Vinen er velegnet til Côte du Boeuf med hjemmelavet bearnaise og grove pommes frites eller confiterede andelår.

Louis Jadot, Santenay Rouge, Clos de Malte 2020

Louis Jadot, Santenay Rouge er fra byen Santenay ligger i den sydlige del af Côte de Beaune, lige efter Chassagne-Montrachet. Clos de Malte er et 7 ha. Monopole, som Louis Jadot er ene-ejer af. Marken ligger på climat'en Sous la Fée ved foden af Montagne des Troix Croix. Santenay Clos de Malte er især beplantet med Pinot Noir, dog med en lille hektar med Chardonnay, beliggende i den fugtige undergrund af kalksten og ler. Clos de Malte gærer på egetræsfade og lagrer bagefter på små fade 12 måneder. Vinen er let fedmefuld og velstruktureret, den er burgundisk elegant, med frugtige aromaer, lidt citron-duftende, med fine noter fra fadet.

Ambroise Cote-de-Nuits Villages Rouge 2019

Velbalanceret og intens rødvin, der leverer alle de nuancer man drømmer om fra Bourgogne. Her er en ekspressiv duft med noter af jordbær, kirsebær og læder. Smagen er medium fyldig med fokus på den rene saftige frugt, hvor jordbær står frem. Fadet er fint integreret og med vinen gode balance vil den passe godt til lyse kødretter.

Domaine Thierry Mortet, Bourgogne Rouge Cuvee Les Charmes de Daix 2020

Cuvée Les Charmes de Daix imponerer, og i en appellation, som ellers byder på uforskammet mange skuffelser, er denne vin et opløftende lyspunkt, som uddeler bøllebank til mange langt dyrere vine med fine kommunenavne på etikkerne. Så hvis du sværger til lys, feminin og slank Bourgogne med stor aromatisk finesse, er du på rette vej!Vinen kommer fra den lille kommune Daix som ligger helt oppe i udkanten af Dijon. Her har Thierry Mortet langtidslejemål på 6 små parceller, hvor de 15-50 år vinstokke alle står i en stenet blanding af ler og kalksten. Der er tale om blot 1 ha., som i mere end 10 år blev kultiveret økologisk, men det sluttede i 2014, hvor Thierry efter nogle år med klimatiske udfordringer, der blev toppet op af drilske ændringer i det økologiske regelsæt, besluttede, at økologien ikke længere gav nogen mening for ham. Denne 2018'er er således for 5. gang ikke længere økologisk, selvom Thierrys hjerte stadig banker for den størst mulige biodiversitet, og selvom der ikke er andre forbudte kemikalier blandt vinstokkene end dem, som blæser ind fra naboerne.Der høstes i hånden med en sortering både i vinmarken og nede i kælderen 15 km. længere sydpå, således at udbyttet altid lander under den grænse, der er sat i den gavmilde Bourgogne appellation. Alle stilke fjernes og druerne får et knus hvorefter most, kerner og skind får lov til at stå i op til en uge for at udvikle den aromatiske kompleksitet. Gæringen sættes i gang i beton uden fremmede gærstammer og forløber med flere daglige pigeage hvorefter vinen i løbet af 4 måneder i fred og ro gennemgår den malolaktiske gæring. Herefter fyldes vinen på brugte fade og modner i 11 måneder frem mod aftapningen på flaske, der sker efter en let filtrering.Vinen skænkes med en rubinrød kerne og en fin duft af mørke kirsebær, ribs og granatæble der diskret akkompagneres af søde krydderier fra fadene. Dejlig aromatisk, ikke videre kraftig, men heller ikke let fordi et lidt urtet mineralsk bundtræk sammen med faste tanniner skaber en på dette niveau sjældent set dybde.