E Pira & Figli, Chiara Boschis, Langhe Nebbiolo 2017
Alle druer til vinen kommer fra selve Barolo og kunne sælges som sådan, men vinstokkene er lidt yngre. En saftig, hurtigere afrundet vin med fin druekarakter. Druerne til Piras Langhe Nebbiolo kommer fra Mosconi og Le Coste of Monteforte. Alle Piras marker er økologisk certificerede, men da der indgår en meget lille portion druer til Piras Langhe Nebbiolo fra naboens Barolo-mark, som ikke er certificeret økologisk, er Piras Langhe Nebbiolo ikke certificeret økologisk. Fin til pasta med kødfyld, kraftige supper og smagfulde oste. Kan nydes ung.