Domaine Thierry Mortet, Bourgogne Rouge Cuvee Les Charmes de Daix 2020

Cuvée Les Charmes de Daix imponerer, og i en appellation, som ellers byder på uforskammet mange skuffelser, er denne vin et opløftende lyspunkt, som uddeler bøllebank til mange langt dyrere vine med fine kommunenavne på etikkerne. Så hvis du sværger til lys, feminin og slank Bourgogne med stor aromatisk finesse, er du på rette vej!Vinen kommer fra den lille kommune Daix som ligger helt oppe i udkanten af Dijon. Her har Thierry Mortet langtidslejemål på 6 små parceller, hvor de 15-50 år vinstokke alle står i en stenet blanding af ler og kalksten. Der er tale om blot 1 ha. , som i mere end 10 år blev kultiveret økologisk, men det sluttede i 2014, hvor Thierry efter nogle år med klimatiske udfordringer, der blev toppet op af drilske ændringer i det økologiske regelsæt, besluttede, at økologien ikke længere gav nogen mening for ham. Denne 2018'er er således for 5. gang ikke længere økologisk, selvom Thierrys hjerte stadig banker for den størst mulige biodiversitet, og selvom der ikke er andre forbudte kemikalier blandt vinstokkene end dem, som blæser ind fra naboerne. Der høstes i hånden med en sortering både i vinmarken og nede i kælderen 15 km. længere sydpå, således at udbyttet altid lander under den grænse, der er sat i den gavmilde Bourgogne appellation. Alle stilke fjernes og druerne får et knus hvorefter most, kerner og skind får lov til at stå i op til en uge for at udvikle den aromatiske kompleksitet. Gæringen sættes i gang i beton uden fremmede gærstammer og forløber med flere daglige pigeage hvorefter vinen i løbet af 4 måneder i fred og ro gennemgår den malolaktiske gæring. Herefter fyldes vinen på brugte fade og modner i 11 måneder frem mod aftapningen på flaske, der sker efter en let filtrering. Vinen skænkes med en rubinrød kerne og en fin duft af mørke kirsebær, ribs og granatæble der diskret akkompagneres af søde krydderier fra fadene. Dejlig aromatisk, ikke videre kraftig, men heller ikke let fordi et lidt urtet mineralsk bundtræk sammen med faste tanniner skaber en på dette niveau sjældent set dybde.

295 kr

Andre kiggede også på

Domaine Gauffroy Marc & Fils, Pommard 1er Cru Les Petits Epenots 2019

I Pommard laver man udelukkende rødvin, på trods af kommunen ligger Cote de Beaune der generelt er kendt for sine hvidvine. Pommard er kendt for sine maskuline vine med et højt indhold af garvesyre og betegnes som det maskuline modstykke til nabokommunen Volnay. Denne Premier Cru fra Gauffroy er ingen undtagelsen. En stor bouquet domineret af røde og mørke bær samt vildt-kød. Smagen er i sin ungdom domineret af tanniner der samtidig gør at vinen er særdeles lagringsværdi. Bliver blødere og meget behagelig med alderen. Kan serveres til diverse kødretter, evt et godt stykke oksekød eller vildt

Domaine Joncy Bourgogne Blanc Les Jonnerys 2022

Domaine des Aubuisieres, Vouvray Sec Cuvee de Silex 2021

Bernard Fouquet er en mester, og hvis han havde spillet skak, ville vi kalde ham en stormester. Lige siden vi svingede forbi for første gang for snart 20 år siden, har han leveret med usvigelig sikkerhed og levet op til sit eget mantra om, at der ikke findes dårlige årgange. Han indrømmer gerne at hvert eneste år byder på større eller mindre udfordringer, men hvis vinbonden bare er flittig ude i vinmarken og ikke alt for grådig i kælderen, vil det ifølge Bernard Fouquet altid være muligt at skabe stimulerende vine.I 2019 hvor det blev ekstremt varmt og tørt i juli var tricket nok engang at lade lidt flere blade blive på vinstokkene og det sammen med det frodige bunddække af græs og blomster sørgede for at druerne ikke blev forbrændte og ikke tørrede ud og i den sidste uge af september kunne Bernard Fouquet og hans team høste rigelige mængder smukt modnede druer uden spor af råd og med en fin aromatisk kompleksitet.Cuvée Silex er skabt på et sammenstik af frugt fra de mest flint og kiselholdige parceller. Høsten er overvejende manuel og fremme på vingården er det obligatorisk med en soignering af klaserne inden de havner i den pneumatisk presse. Efter presningen får mosten lov til at sætte sig under kulsyre tryk (for at undgå oxidation og for at reducere den senere tilsætning svovl) i 3-5 dage hvorefter gæringen i rustfrit stål og cement forløber ved bare 18-20 grader hvorefter vinen modner 8 måneder på bærmen frem mod aftapningen på flaske i april måned.Som altid en herlig Vouvray som nok er Sec, men qua en lille restsødme - som balanceres vidunderligt af flot frisk syre og mineralitet - slet ikke er knastør. I stedet flot defineret rigt blomstrende frugt såvel i næsen som munden afført af hvide ferskner, kvæder og moden citron. Blød, cremet, livlig og frisk med en lang og kompleks eftersmag. Svært vanedannende!Nyd den som aperitif, til fisk og skaldyr med og uden sauce eller sammen med modne gedeoste fra Loire.

Lecheneaut, Bourgogne Rouge Clos Prieur 2019

En smuk aromatisk Bourgogne med indsmigrende stil og finesse. Pinot Noir druen udfolder sig her med noter af brombær, jordbær og et strejf af fyrretræ. I munden opleves en komplet vin med frugtsyre, tannin og frugt i balance. En super eksponent for velsmagende Bourgogne. Som ledsager til lyse kødretter og milde oste er den perfekt. Lecheneaut brødrene høster her fra en enkelt Clos i Bourgogne. ”Clos Prieur” er beliggende på den forkerte side af vejen og har derfor ingen yderligere klassifikation. Kvaliteten af Pinot Noir druerne på denne mark er dog så høj at Philippe og Vincent vælger at tappe vinen med markens navn. Dette er altid et best buy fra brødrene. En god kombination af moden frugt, fad og elegance.