Compañía de Vinos Heraclio, Rioja Heraclio Alfaro Crianza 2019 (v/6stk)

En appellerende semimoderne Rioja med bløde tanniner, moderat fadpræg og en dejlig uforceret kompleksitet. Frugten er domineret af modne mørkerøde bær som bliver supporteret af de velintegrerede krydderier fra fadene på en sådan måde at man fornemmer Riojas DNA samtidig med at der også er fin friskhed til stede.

129,-109 kr

Andre kiggede også på

Òbalo, Rioja, La Encina Crianza, Sonsierra, DOC 2018

Håndhøstet og dobbeltsorteret, sent modnet frugt fra 45-70 årige vinstokke giver en elegant men tæt, kødfuld og fokuseret vin med toner af blomme, ribs, kløver, krydderurte, fin syre og en anelse egefad.

Obalo Crianza, Rioja Magnum 2016

100% Tempranillo fra høje sydskråninger ned mod Ebrofloden. Håndhøstet og dobbeltsorteret, sent modnet frugt fra 45-70årige vinstokke giver en elegant men tæt, kødfuld og fokuseret vin med toner af blomme, ribs, kløver, krydderurter, fin syre og en anelse egefad. Til bl.a. fyldige, sammenkogte retter; vildt; kraftigt, stegt fjerkræ; svampe og modne oste.De forskellige parceller, druerne kommer fra, holdes hver for sig hele vejen til afsluttende blanding. Mosten udbløder med overpumpninger, som det er optimalt for det enkelte parti druers karakter, før gæring dels i stål, dels i store træfade. Vinen lagrer i fransk eg mindst 12 mdr. og 2 år på flaske efter blanding af den endelige vin.Obalo hører til den nye stil i Rioja, las modernistas. Vingården er nybygget fra 2006 og ligger højt på bjergsiden, på grænsen mellem Rioja Alta- og Alavesa ved landsbyen Obalos, med Sierra Cantabria bjergkæden, der skærmer mod kulde nordfra, i ryggen. Sonsierrabjergene leder samtidig Atlanterhavsluft ind fra vest, som mildner ekstremer i klimaet. Vinstokkenes beliggenhed i 400-700 m.s højde sikrer den vitale forskel mellem dag- og nattemperaturer, der giver elegance og syrespil, selv i kraftige vine. Her favoriseres Tempranillo-druen og fransk eg i stedet for amerikansk.Jordbunden er i alle marker variationer af kalk, mergel, sandsten og ler, som dræner godt. Vinstokkene er mellem 40 og 90 år gamle, og de højestliggende marker er i terrasser. Der tages hensyn til de enkelte parcellers mikroklima og soleksponering ved altid at håndhøste, dobbeltsortere frugten og vinificere hver parcel for sig selv. Bodegaen har ca. 900 franske fade med forskellig toastning og alder fra nye til 3 år, så der er rige muligheder for en afbalanceret lagring af den enkelte vin.Rioja 2016 begyndte med regn i foråret og en kølig forsommer, som gav noget forskellig modningstakt for forskellige druer og lokationer. Varmen kom midt på sommeren, og modenheden blev indhentet. Der var få sygdomsangreb, sammenlignet med 2014, især i de højtliggende godt ventilerede områder. Pga. det kølige forår, der spredte modningen ud, varede høsten meget længere end i 2015, men vejret tillod det uden problemer. Mange vine har stor dybde og lang smag med fuldmodne, men lettere tanniner end året før. Især syre-alkoholbalancen begejstrer. Der er generelt lidt mindre alkohol i vinene end i 2015. En harmonisk og velafbalanceret årgang, knapt så macho i stil som 2015.

Pago de los Capellanes, Tinto Crianza 2020

En intens rødvin med stor kraft fra en meget kvalitetsbevidst producent i Ribera del Duero. En meget ekspressiv bouquet med noter af mørk chokolade og brombær, samt vanilje fra fadlagringen. I munden opleves vinen fyldig, men med bløde tanniner. Noterne går i retning af sorte bær, chokolade og læder. En rødvin der går flot sammen med de bedste kødretter.Fremstillet 100% på Tempranillo druen der høstes fra gamle vinmarker. Efter en kort periode hvor vinen ligger og trækker ekstrakt fra skindet, starter den naturlige alkoholiske gæring. Vinen holdes stabilt omkring 20 grader for at bevare mest mulig druekarakter. Efter endt malolaktisk gæring, så lagres denne Crianza i 12 måneder på franske egetræsfade, inden aftapning.

Vina Pedrosa, Cepa Gavilan Crianza 2020 (v/6stk)

100% Tinta del País. 12 måneders lagring i nye franske og amerikanske egetræsfade. Fadet er meget velintegreret i frugten og vinen udviser stor balance. En sammensat vin med styrke, der giver udtryk for alle antydninger, som kun en ægte vin de terroir kan.Nyd den ved 15-16 grader Celcius i store Bordeaux glas til kalve og oksekød.