Château Rieussec Sauternes 2015 - 1. Cru Classé
BESKRIVELSE
Én af de søde vines konger, Château Rieussec 1. Cru årgang 2015 har en smuk, gylden farve. Fed bouquet af honning, mandel og ananas. Smagen åbner op med noter af tropiske frugter og mandarin. Kernen i smagen er i flot balance og har en behagelig, tyktflydende fornemmelse af honningindsmurte frugter, som hænger ved og præger eftersmagen.
Château Rieussec, der i 1855 blev rangeret som 1'er Grand Crû Classé, ligger på en blid bakketop en lille km. sydvest for Château d’Yquem.
Ejerne af 1. cru-slottet Château Lafite Rothschild havde et stykke tid været på udkig efter en Sauternes-ejendom og da Rieussec kom til salg slog de til.
ROBERT PARKER'S WINE ADVOCATE 96/100