Château Cos d'Estournel - 2. Cru Classé 2016
BESKRIVELSE
Château Cos d'Estournel er det første slot man møder, når man kommer sydfra og kører ind i appellation Saint-Estèphe. Slottets arkitektur er ret enestående med de asiatiske pagodelignende tårne, der får én til at overveje, om der mon produceres vin eller destilleres single malt på stedet. I hvert fald kan man næsten ikke undgå at lade tankerne falde på de skotske pagodeagtige indretninger på destillerierne. Men det er vin, som man laver på Cos d’Estournel, endda en af de allerbedste i hele bordeauxregionen. Og i de gode årgange kan Cos nemt tage konkurrencen op med den sydlige nabo 1. Cru Classé slottet Château Lafite-Rothschild i Pauillac.
Skaberen af slottet - og vinen - var Louis-Gaspard d’Estournel, der opdagede at undergrunden her, var meget anderledes, og gav nogle helt andre og bedre vine, end han kunne producere andre steder i området. Louis-Gaspard d’Estournel gjorde vinen fra Cos populær, og helt i Indien fandt vinen en fanskare. Blandt de mange fans i Europa var blandt andre dronning Victoria, Zaren af Rusland, Napoleon III, Jules Verne, ja selv Karl Marx figurerede i kundearkivet på Louis-Gaspard d’Estournel’s tid.
Château Cos d'Estournel har siden 2000 været ejet af Michel Reybier, der har investeret en stor sum penge i at toptune både kælder og selve slottet, der i dag fremstår som et af de allerflotteste showrooms på noget slot i Bordeaux. Fra en glasbro, der strækker sig tværs over fadkælderen, er der adgang til den gamle flaskekælder, hvor tusindevis af gamle flasker hviler i de mest smukke omgivelser man overhovedet kan forestille sig. Selve produktionen er indrettet således, at alle pumper er fjernet, og mosten og vinen transporteres rundt i processen via tyngdekræften, for at undgå iltning.
Den prætentiøse udstråling er overvældende. Men vinen fra Cos d'Estournel kan virkelig leve op til den ydre fremtoning. Det er ikke kun overflade. Der er bund i tingene. Château Cos d'Estournel producerer én af Médoc’s allerbedste vine.
· VINOUS
This is a monumental, benchmark Cos d’Estournel that will give not years but decades of pleasure, though I suspect it will close down for a period in its youth, hence my drinking window.
100/100
· JAMESSUCKLING.COM
This is muscular yet so well defined and toned. Full-bodied with deep and dense fruit on the palate, yet powerful and rich at the same time.
100/100
· ROBERT PARKER'S WINE ADVOCATE
The palate is simply electric, charged with an energy and depth of flavors that seem to defy the elegance and ethereal nature of its medium-bodied weight, featuring super ripe, densely pixelated tannins that firmly frame the myriad of fruit and floral sparks, finishing with epic length. Just. Magic.