Château La Landeuille 2016

Chateau La Landuille fra 2016 er en klassisk, lille medoc i en kæmpe årgang. Vinen er fremstillet på 50% Cabernet og 50% Merlot. Den byder på klassiske medoc dyder i duften såvel som i smagen, med blyantspids, cigarkasse, solbærbusk og modne blommer. Tommelfingerreglen Køb store vine i små årgange og små vine i store årgange bekræftes endnu en gang med La Landuille Medoc.

99 kr

Andre kiggede også på

Château Chantelune, Jose Sanfins, Margaux 2018 (v/3stk)

Vinen er kendt for at være både saftig og have tæt frugt, der balancerer mellem koncentration og kommunens letbenede karaktertræk. Cabernet's ranke struktur og frugtintensitet arbejder fint sammen med Merlot's saftige rundhed.

Château Beauregard, Le Benjamin de Beauregard Pomerol 2018 (v/6stk)

Nogle gange får vi hjælp fra navngivningen, og her er det ikke svært at forstå, at Le Benjamin de Beauregard er den lille til Château Beauregard i Pomerol. Men da der også er et Château Beauregard-Ducasse i Graves, et Château Pavillon-Beauregard i Lalande-de-Pomerol samt et Clos Beauregard i Pomerol, gælder det om at holde tungen en lille smule lige i munden.Château Beauregard ligger med udsigt over mod kirken i Pomerol og hvis man kan sin Pomerol-geografi, vil man vide, at det er vinmarkerne, som leverer frugten til Le Pin, Fleur-Pétrus, Vieux-Château-Certan og selveste Pétrus, man kigger henover.Slottet er et af de få rigtige i Pomerol og tilmed så yndefuldt, at den amerikanske milliardær Florence Guggenheim har fået opført en kopi på hendes ejendom på Long Island i New York, men når det kommer til vinene har de længe ikke helt kunnet følge med de verdensberømte naboer. Det er nye ejere imidlertid i fuld færd med at lave om på, og lige nu er Château Beauregard ved at etablere sig som den nye anmelder-darling og et hotspot for vinelskere, som gerne vil have en god Pomerol i glasset uden at skulle spendere millionen.Det er Moulin-familien, der står bag de berømte Galeries-La Fayette, der i et jointventure med Cathiard Familien, som ejer Château Smith-Haut-Lafitte (med tilhørende spa-hotel og Michelin-restauranter), der i 2014 har købt Château Beauregard. For et foreløbig hemmeligholdt millionbeløb er der blandt andet investeret i et optisk sorteringsanlæg og en helt ny gæringskælder, hvor det rustfri stål er blevet pensioneret til fordel for 22 koniske (violinformede) temperaturstyrede betontanke.Le Benjamin de Beauregard er ikke en ægte 2. vin, hvis man opfatter andenvinen, som det der bliver vejet og fundet for let, når Le Grand Vin sammenstikkes. I stedet er der tale om frugten fra ca. halvdelen af de 34 parceller, som Beauregards tekniske direktør Guillaume Fredoux har inddelt de 17,5 ha. i. Nemlig de parceller som ikke befinder sig på det såkaldte Le Plateau.Høsten er manuel og sker parcel for parcel og i 2018, hvor man ikke stressedes af regn og andre meteorologiske udfordringer, havde man god tid til at plukke på det rette tidspunkt. Således startede man den 13. september og sluttede først den 3. oktober og der var vel og mærke Merlot-druer både i de første og de sidste 300 liters containere, som bruges til at transportere druer den korte vej fra mark til chais. Der er tale om en manuel soignering af klaserne, inden de ryger ned i højfrekvent destemmer og fortsætter ud gennem et optisk sorteringsanlæg. Gæringen uden fremmede gærstammer overstås på 3-5 uger og herefter følger den malolaktiske gæring og modningen i 12 måneder i nye og brugte fade købt fra 6 forskellige bødkere.Der er ingen tvivl om, at Le Benjamin de Beauregard nyder godt af både årgangen og de toptunede faciliteter i kælderen, og vinen kommer måske her i sit mest helstøbte udtryk. Det er ikke den mørkeste Pomerol, vi har set, men i glasset overbeviser den med sine delikate noter af brombær, solbær, mynte og søde krydderier fra fadene fra første snif. Den er saftig, og da tanninerne allerede fornemmes som fløjlsagtige, behøves der ikke så meget betænkningstid her. Vinen kan sagtens gemmes nogle år, men når man sidder med den i glasset, spørger man sig selv; hvorfor dog?

Château La Truffe, Pomerol 2017

Siden 1977 har familien Garde lejet den samme vinmark i Pomerol, hvor vinstokkene i dag har en gennemsnitsalder på 45 år. Her får den altdominerende Merlot selskab af aromatisk Cabernet Franc og en lille smule Cabernet Sauvignon. Smagen er dyb og elegant, og 2017 fremstår allerede nu med flot aristokratisk modenhed, hvor den friske frugt får selskab af skovbund og trøfler og med lidt fadkrydderi lige under overfladen. Det er et veldrejet glas Merlot, hvor man forstår, hvorfor Pomerol får pulsen op hos de fleste vinelskere.Server ved 17-19°C i store rødvinsglas. Drik til Beef Wellington.

Château La Croix de Roche 2016

En frugtig og harmonisk Bordeaux Supérieur lavet på en blanding af Merlot (60%), Petit Verdot (15%), Carménère (15%) og Malbec (10%). Vinen har en appetitlig duft og smag af kirsebær, brombær, peber og en anelse chokolade og lakrids. Den er drikkeklar to til tre år fra høsten, men vinder ved lagring i op til syv år.