Cave de Tain, Crozes-Hermitage Rouge 2021 Sans Sulfite

Nordrhone er lig med fyldige, intense rødvine. Crozes Hermitage kommer fra en række små landsbyer som omkredser den legendariske by Tain lHermitage. Her fornemmer man, hvordan klassisk syrah skal smage. Smagen er fyldig, intens og frisk. Det er syrah som det skal smage - helt klassisk og dejligt at drikke. Server ved 16-18°C i store rødvinsglas. Drik til retter med kraftigt oksekød eller vildt og til røgede specialiteter. Vinen er lavet uden tilsat svovl og er modnet uden fadlagring.

219 kr

Andre kiggede også på

Cave de Fleurie, Beaujolais Villages 2022

Med Beaujolais Villages tager vi et skridt op af kvalitetsstigen. Det er let tilgængelig gamay-vin, som bare skal køles og drikkes på en lun forårsdag.Den friske duft af blomster og viol, den saftige smag af friske røde frugter og en blød og uimodståelig fornemmelse i munden - Beaujolais Villages er sommer på flaske. Vinen fungerer bedst i let afkølet stand og er lige til at labbe når solens sidste stråler rammer sommerhaven. Den egner sig ligeledes godt hvis du gerne vil servere en let drikkelig rødvin til et dansk smørrebrødsbord.Vinene er udelukkende lagret på ståltank i 5 måneder. Det giver masser af frugkarakter og velbevaret friskhed.Server ved 14°C i et almindeligt rødvinsglas. Med eller uden mad, denne vin står fint alene - også ud på de små timer.

Domaine Emmanuel Darnaud, Crozes-Hermitage Trois Chênes 2018

Elegant, floral stil med hindbær, blomme, viol og sorte oliven. Flot vægt i frugten med faste tanniner og lang smag, men friskhed og saftighed savnes ikke. Den nordlige karakter er godt respekteret, som La Revue du Vin de France udtrykker det. Har balance til lagring.Server til helstegt skinke med hvidløg, culottesteg og aromatiske oste. Brug karaffel som ung.Vinstokkene, 25 - 60 år, er gamle nok til at klare den tørre sommer uden stress, men druerne var små, da der blev høstet et par uger tidligere end normalt. Mosten gærer med 20% hele klaser og følsomt udtræk af faststoffer for at bevare syreniveauet; hver parcel for sig, i 15 - 20 dage. Vinen lagrer i en blanding af store fade og brugte barriques i ca. 15 mdr.Emmanuel Darnaud har trådt sine vinøse barnesko hos den velrenommerede Hermitage dyrker Bernard Faurie. Udover at have haft den bedste læremester fik han også datteren med hjem, da han startede for sig selv i 2001. Han startede med 1,5 ha. og har nu 15 ha. i Crozes Hermitage plus 1,7 ha. i Saint Joseph på højre bred, han købte af sin svigerfar i 2010.Hans Crozes Hermitage omfatter 21 parceller i Roche-de Glun lige syd for Tain l'Hermitage, Pont-de-l'Isere området i gaflen, hvor Rhône og Isère bifloden løber sammen, og i Mercurol øst-sydøst for byen. Alle er præget af meget stenede gletcheraflejringer med højt mineralindhold. Saint Joseph området strækker sig næsten 60 km. nordpå, men Darnaud's parcel er ved Maures lige overfor Crozes Hermitage, hvor jorden er granit.Vinifikationen er meget traditionel. Det, der sætter prikken over i'et, er den dybtgående forståelse for- og håndtering af druernes karakter i den konkrete årgang i samspil med vinifikationen. Også bevarelse af områdets grundkarakter er vigtig. I mange anmeldelser af Emmanuel Darnauds vine nævnes det særligt, at de, trods dyb frugtkarakter, har den friskhed og saftighed som viser, at det er Nordrhône.

Cave de Tain, Vin de France Marsanne

Hovedvægten er på den lokale drue Marsanne, som formår at bevare noget friskhed her i varmen - og der er samtidig tilsat et skævt Viognier for noget olieret dybde. Her væver Cave de Tain nemlig et tæppe på tværs af hele det nordlig Rhône, for at sammensætte en hvidvin som er frisk, elegant og kompleks på samme tid - og et frisk pust fra et traditionsrigt vinområde.Vinen er sammenstukket af fade fra hele området - herunder fra forskellige årgange, og er sammensat med udgangspunkt i at lave en spændende og elegant hvidvin, som er noget helt for sig selv. Vinifikation er primært på brugte fade - og en del fra beton. Duften er frisk med lag af citrus, citrusskal og honning samt modne stenfrugter. I munden er det dynamisk og frisk vin, som også har en dybde og moden frugt i sig med modne ferskner og citron i skøn harmoni.

Domaine Yann Chave, Crozes Hermitage Rouvre 2019

Le Rouvre er ikke blot Yann Chaves top Crozes Hermitage, det er uden diskussion en af topvinene i appellationen. Le Rouvre en en fantastisk Crozes Hermitage med en solmoden, dyb og kompleks duft fulgt op af en fyldig, intens og nuanceret smag, der imponerer med sin mineralitet og perfekte balance.