Ca'Orologio, Rosso del Veneto Relógio 2017 (v/6stk)

Ca'Orologio, Rosso del Veneto Relógio 2017 er kvalitets rødvin med prisgaranti, gratis fragt* og dag-til-dag levering.

291,-247,35 kr

Andre kiggede også på

Ca'Orologio, Rosato del Veneto Salarósa 2019 (v/6stk)

Overrumplende mørk rosé skabt af Maria-Gioia Rosellini, som tilbage i 1996 med to småbørn i haserne begav sig ud på nyt eventyr, da hun overtog et pragtfuldt landsted fra slutningen af 1600-tallet nedenfor i Colli Euganei. Og i årene der fulgte forvandlede hun det til sin egen økologiske vingård samtidig med, at hun begyndte at flirte med Rudolf Steiner, hornmodnet komøg og månefaserne. Således bliver vi her orienteret om, at druerne til vinen er plukket ved tiltagende måne den 20. september 2019. Det betyder noget for Maria-Gioia.Der er tale om håndhøstede druer fra omkring 30 år gamle Barbera- og Merlot-vinstokke, der står på en enkelt ha. oppe bag vingården med udsigt op mod de vulkaner, som engang berigede jordbunden. Druerne transporteres de få 100 meter ned til vingården på bagsmækken af en gammel 4 hjulstrækker og efter en soignering ryger de hele klaser direkte op i rustfrit stål hvor gæringen får lov til at sætte ind uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Og da Maria-Gioia ønsker sig en garved rygrad venter hun så længe med at tage den gærende vin fra skaller, kerner og stilke at nuancen bliver mere blåt end rosa og farveintensiteten tættere end i adskillige vine, som insisterer på at kalde sig røde. Vinen har efter gæringen fået lov til at udvikle sin aromatiske kompleksitet i 8 måneder i tanken inden den er tappet uden klaring eller filtrering og med minimal svovltilsætning for lige at reducere flaskevarians.Som det forstås en rosé som er tænkt ud af boksen og overrasker både med sine mørke nuancer og et lille kærligt garvesyrligt spark til sidst. Som farven næsten dikterer er frugten overvejende blå med fine nuancer af kirsebær og ribs, der twistes af friske grønne urter. Aromatisk og trods 14% alkohol helt tør, stringent og også en lille smule rustik i munden. En næsten ikke-rosé som både udfordrer og fascinerer.

Ca'Orologio, Bianco del Veneto Salaróla 2019 (v/6stk)

Spændende, original og meget aromatisk Moscato-domineret vin, der er blevet landet som en crossover mellem hvidvin og orange vin. Den er skabt af Maria-Gioia Rosellini, som tilbage i 1996 med to småbørn i haserne begav sig ud på nyt eventyr, da hun overtog et pragtfuldt landsted fra slutningen af 1600-tallet nedenfor i Colli Euganei. Og i årene der fulgte forvandlede hun det til sin egen økologiske vingård samtidig med at hun begyndte at flirte med Rudolf Steiner, hornmodnet komøg og månefaserne.En af de vine, som har været med næsten fra starten, er denne Salaróla, som er Maria-Gioia's spændende fortolkning af Moscato-druen, som hun mener er så aromatisk at den ikke alene lader sig tøjle af frugtsyren og derfor har hun fra starten valgt at lade den friskpressede druemost blive sammen med drueskallerne (ikke kernerne) inden den egentlige gæring for at tilføre vinen en snert af garvesyre. I starten drejede det sig om mindre end et døgn, men efterhånden, som Maria Gioia blev fascineret af den bitre bund hun fik lagt i vinen, er trækketiden vokset til både 4 og nogle gange 5 dage med den lille sidegevinst, at vinen i sin nuance får et smukt gyldent kobberstik.Der er tale om hånd høstede druer fra 25 til 40 år gamle vinstokke og ved siden af Moscato er der også Pinot Bianco, Riesling og Friulano på spil i vinen. Gæringen sker i rustfrit stål hvor også hovedparten, nogle gange al vinen, modner sur Lie i 7-9 måneder frem mod aftapningen på flaske der sker uden klaring, uden filtrering og med en så minimal svovltilsætning at den kun netop reducere muligheden for alt for stor flaskevarians. En gylden hvidvin, en orange vin og/eller en natur vin? Svaret blæser i vinden og Maria Gioia Rosellini fortæller, at hun er lidt ligeglad, og at hun ikke har noget behov for at blive sat bås. Slet ikke når båsene endnu ikke er klart definerede. Hvorom alting er så er dette ikke en metervare, og det fik en italiensk blokker formuleret så fint, da hun smagte vinen for første gang sidste år: Allacciate le cinture di sicurezza, PAR-TEN-ZA! hvilket betyder noget retning af Spænd sikkerhedsselerne, for nu er der AFGANG!En forunderlig vin hvor der bag det forgyldte ydre gemmer sig en subtil duft af blomstrende iris, saftige nektariner, sprøde kvæder og syltet citrus, som kontrapunktisk bliver fanget og fastholdt i et helt tørt bitterfrisk udtryk, hvor også fennikel, koriander og rosmarin bliver bragt i spil på den fede måde. Som aperitif er Salaróla et frækt alternativ til tør Vermouth fra den allerøverste skuffe. Genial sammen med seriøs Parmaskinke og gudesmuk sammen med frisk hjemmelavet ravioli med et fyld af stuvet radicchio fra nogle af de gamle sorter fra tiden før man begyndte at avle bitterheden bort. Den skal blot koges i hønsefond og derpå drysses med parmesan.

Ca'Orologio, Rosso del Veneto Relógio 2017 (v/6stk)

Ca'Orologio, Rosso del Veneto Relógio 2017 er kvalitets rødvin med prisgaranti, gratis fragt* og dag-til-dag levering.

Varvaglione Vigne & Vini, 12 e Mezzo Primitivo del Salento 2017 (v/6stk)

En frisk, dejlig og charmerende vin med smagsnoter af modne blommer, kirsebær, strejf af kakao og sød pibetobak. Meget mild og blid af fuldmodne tanniner og en lille restsødme, som løfter frugten og saftigheden.