Cantina Valpolicella Negrar, Ripasso DOC 2020

En meget velsmagende Ripasso, med varme og kraft. Farven er flot rubinrød. Der stiger en lækker mandelagtig aroma op af glasset, som virkelig giver appetit på at smage vinen i store mundfulde. Cantina Valpolicella Negrar producerer denne lækre Ripasso ved at hælde Valpolicella rødvin over kvaset fra vingårdens produktion af Amarone og Recioto. Da kvaset stadig indeholder en del sukker, startes gæringen således igen, og dermed øges alkoholen og der udtrækkes endnu flere gode aromastoffer. Drueindholdet er Corvina, Rondinella og Molinara. Druerne høstes med håndkraft. De vokser i selve hjertet af Valpolicella Classico regionen mellem Negrar-bakkerne. Undergrunden varierer meget fra en meget kalkholdig til en mere vulkansk baggrund. Vinen lagres efterfølgende på en kombination af små og store egetræsfade inden den tappes på flaske.

115 kr

Andre kiggede også på

Tenuta Chiccheri, Valpolicella DOC, Ripasso Superiore 2018

En seriøs Ripasso, der i den grad passer til de kraftigere retter pga. vinens tørstoffer og struktur. Det er en vinøs og flot vin med utrolig aroma af modne røde bær, fyldig smag af mørke bær, peber og lakrids og en længde præget af lagring i fransk eg.

Il Canovino, Ripasso Valpolicella Doc Superiore 2019

Maso Maroni, Valpolicella Superiore Ripasso 2017 (v/6stk)

En ren og rank Ripasso med mere karakter end de allerfleste andre Ripasso-vine på markedet.. En vin som bare befinder sig i en helt anden liga end de tunge, rosinerede og sødmefulde vine. En herlig jovial vin, men på ingen måde endimensional vin som godmodigt finder sig i næsten hvad som helt fra køkkenholdet.

Zanoni, Valpolicella Ripasso Superiore 2019 (v/6stk)

Zanonis Ripasso er en elegant Ripasso fra Pietro Zanoni, som bl.a. er uddannet ønolog og har stået i lære hos legendariske Romano Dal Forno.Zanonis Ripasso laves på 70% Corvina-druer og de resterende 30% på Rondinella og Corvinone. Druerne høstes og sorteres i hånden primo oktober og fermenteres herefter i 10 dage. Herefter ligger vinen på ståltank til malolaktisk gæring og bliver efterfølgende lagt på brugte fade i 6 måneder. Endelig flaskes vinen og ligger til sidst i 5 måneder, hvorefter den frigives til salg.Elegant og flot rubinrød farve. Fyldig og frugtig aroma og en sublim smag med velintegreret syre og polerede, elegant integrerede tanniner. Dette er Ripasso med fornem balance og stor drikkeglæde - og et perfekt valg til mørkt kød, f.eks. dansk julemiddag med andesteg!