G.D. Vajra, Barolo Cerretta 2015
Vinmarken Cerretta er opdelt i to plots. Det ene beliggende på sydøstvendte skråninger og det andet på sydvestvendte skråninger. Umiddelbart har de to plots samme betingelser, hvor den øverste del af jorden er yderst fattig på næringsstoffer, og hvor vinstokken konstant stresses pga mangel på vand, hvorfor rødderne søger dybere ned i jorden, hvilket giver en mere koncentreret vin med en større kompleksitet.