Albino Rocca, Barbaresco "A.R." 2019

Barbaresco A. R. er ikke en del af den almindelige portefølje, men er blevet til fordi vi havde behov for at have en typerigtig og meget prisrimelig Barbaresco i sortimentet. Den flaskes med en nu ellers ikke længere anvendt, historisk etiket, som vi opdagede under et besøg på ejendommen. Druerne kommer fra nytilplantninger og giver os mulighed for at præsentere en lødig og virkelig interessant Barbaresco, der er skabt med den ekspertise, seriøsitet og det håndelag der forefindes hos denne topproducent. Vinen bottilagres i 24 måneder på 20 hl botti og efter kort flaskelagring er den både velsmagende, troværdig og drikkeklar fra starten. Her fås en prisoverkommelig klassisk Barbaresco med typiske noter af roser, røde frugter og tjære, en fint afstemt struktur og længde i smagen.

175 kr

Andre kiggede også på

Albino Rocca, Barbaresco Ronchi 2018

Barbaresco Ronchi fremstilles af gamle planter på dette respekterede territorio og har altid været familiens stolthed. Planterne yder druer, der giver en relativt stort anlagt Barbaresco med en betydelig dybde og tanninstruktur, ikke ulig dem fra Montestefano, der ligger tæt ved. Tidligere blev denne Barbaresco fremstillet med macerationstider helt ned til 3 døgn, meget høje gæringstemperaturer på helt op til 39 grader celsius og lagring på 70-100% nye franske barriques. I 2003 ændrede Angelo formlen og indførte lagring på 50% barriques og 50% store botti. Senere er macerationstiden sat op og i 2011 blev vinen lagret 24 måneder på 20 hl botti, hvilket blev sat op til 30 måneder for årgang 2013. Det er en Barbaresco af stor karakter og dybde, traditionel og majestætisk af udtryk.

Albino Rocca, Barbaresco "A.R." 2019

Barbaresco A.R. er ikke en del af den almindelige portefølje, men er blevet til fordi vi havde behov for at have en typerigtig og meget prisrimelig Barbaresco i sortimentet. Den flaskes med en nu ellers ikke længere anvendt, historisk etiket, som vi opdagede under et besøg på ejendommen.Druerne kommer fra nytilplantninger og giver os mulighed for at præsentere en lødig og virkelig interessant Barbaresco, der er skabt med den ekspertise, seriøsitet og det håndelag der forefindes hos denne topproducent. Vinen bottilagres i 24 måneder på 20 hl botti og efter kort flaskelagring er den både velsmagende, troværdig og drikkeklar fra starten. Her fås en prisoverkommelig klassisk Barbaresco med typiske noter af roser, røde frugter og tjære, en fint afstemt struktur og længde i smagen.

Albino Rocca, Barbaresco Cottá 2018

Enkeltmarks Barbaresco, som udviser kernen af, hvad nebbiolodruen kan præstere i dette område. Jordbunden på Cotta-marken er mere frugtbar end den vi finder i Barolo, hvorfor vinene er en smule mere tilgængelige i Barbaresco, og viser en tand mere frugt og mindre syre end sine royale nabo. Udbyttet på Cotta-marken er meget begrænset og koncentreret, da der er fyldt med vinstokke som er mere end 50 år gamle. Roser, kirsebær, læder og en delikat undertone af tjære sanser op ad glasset - glæd dig!

Albino Rocca, Barbaresco 2019

Barbaresco kommer fra MGA Meruzzano, den del der tilhører San Rocco Seno d’Elvio, nu en del af kommunen Alba, og druer fra relativt unge planter fra flere andre cru’er. Man ønsker at fremstille en finessepræget Barbaresco med en typetro karakter, og en klassisk rosenfloralitet. Gæringstemperaturen får ikke lov at komme højere end 30-31 grader celsius og bottilagringen lader en ren, uforvansket frugt træde frem, idet druens primære kvaliteter spiller førsteviolin. Vinen afløser på mange måder den tidligere Barbaresco fra unge planter, der blev fremstillet første gang i 2001, fra MGA Montersino, men som for første gang i 2013 er etiketteret med cru-navn. Vinen indløser forventningen om en elegant, nuanceret Barbaresco med et klassisk udtryk og rigelig fascinationskraft.