Òbalo, Rioja, La Encina Crianza, Sonsierra, DOC 2017

Håndhøstet og dobbeltsorteret, sent modnet frugt fra 45-70 årige vinstokke giver en elegant men tæt, kødfuld og fokuseret vin med toner af blomme, ribs, kløver, krydderurte, fin syre og en anelse egefad.

160 kr

Andre kiggede også på

Òbalo, Rioja, La Encina Crianza, Sonsierra, DOC 2017

Håndhøstet og dobbeltsorteret, sent modnet frugt fra 45-70 årige vinstokke giver en elegant men tæt, kødfuld og fokuseret vin med toner af blomme, ribs, kløver, krydderurte, fin syre og en anelse egefad.

Obalo Crianza, Rioja Magnum 2016

100% Tempranillo fra høje sydskråninger ned mod Ebrofloden. Håndhøstet og dobbeltsorteret, sent modnet frugt fra 45-70årige vinstokke giver en elegant men tæt, kødfuld og fokuseret vin med toner af blomme, ribs, kløver, krydderurter, fin syre og en anelse egefad. Til bl.a. fyldige, sammenkogte retter; vildt; kraftigt, stegt fjerkræ; svampe og modne oste.De forskellige parceller, druerne kommer fra, holdes hver for sig hele vejen til afsluttende blanding. Mosten udbløder med overpumpninger, som det er optimalt for det enkelte parti druers karakter, før gæring dels i stål, dels i store træfade. Vinen lagrer i fransk eg mindst 12 mdr. og 2 år på flaske efter blanding af den endelige vin.Obalo hører til den nye stil i Rioja, las modernistas. Vingården er nybygget fra 2006 og ligger højt på bjergsiden, på grænsen mellem Rioja Alta- og Alavesa ved landsbyen Obalos, med Sierra Cantabria bjergkæden, der skærmer mod kulde nordfra, i ryggen. Sonsierrabjergene leder samtidig Atlanterhavsluft ind fra vest, som mildner ekstremer i klimaet. Vinstokkenes beliggenhed i 400-700 m.s højde sikrer den vitale forskel mellem dag- og nattemperaturer, der giver elegance og syrespil, selv i kraftige vine. Her favoriseres Tempranillo-druen og fransk eg i stedet for amerikansk.Jordbunden er i alle marker variationer af kalk, mergel, sandsten og ler, som dræner godt. Vinstokkene er mellem 40 og 90 år gamle, og de højestliggende marker er i terrasser. Der tages hensyn til de enkelte parcellers mikroklima og soleksponering ved altid at håndhøste, dobbeltsortere frugten og vinificere hver parcel for sig selv. Bodegaen har ca. 900 franske fade med forskellig toastning og alder fra nye til 3 år, så der er rige muligheder for en afbalanceret lagring af den enkelte vin.Rioja 2016 begyndte med regn i foråret og en kølig forsommer, som gav noget forskellig modningstakt for forskellige druer og lokationer. Varmen kom midt på sommeren, og modenheden blev indhentet. Der var få sygdomsangreb, sammenlignet med 2014, især i de højtliggende godt ventilerede områder. Pga. det kølige forår, der spredte modningen ud, varede høsten meget længere end i 2015, men vejret tillod det uden problemer. Mange vine har stor dybde og lang smag med fuldmodne, men lettere tanniner end året før. Især syre-alkoholbalancen begejstrer. Der er generelt lidt mindre alkohol i vinene end i 2015. En harmonisk og velafbalanceret årgang, knapt så macho i stil som 2015.

Rabino Luigi Giuseppe, La Ciapa Barbera d'Alba Superiore DOC 2019

Barbera var tidligere en vin som sammen med Dolcetto kun blev drukket af de lokale Piemontesiske bønder, en simpel og frugtig vin. I dag er Barbera dog steget i anseelse og tages nu meget seriøst af flere og flere producenter. Stilen kan variere meget alt efter om vinen er fadlagret eller ej. Rabino Luigis La Ciapa Barbera Superiore høre til førstnævnte. Her har familien lagt alle kræfter i et forsøg op at vise Barbera fra sin bedste og mest overdådige side. Druerne hentes fra sydøst-vendte skråninger i Canale og vinificeres først i kort tid på stål og overføres herefter til store 1000 liters fade hvor vinen udvikler sig det efterfølgende 24 måneder. Efter vinen er kommet på flaske hviler den i yderligere 6 måneder før den er klar. La Ciapa Barbera bliver således ikke skabt henover natten, men er et resultat af det bedste druemateriale som familien har adgang til, en streng selektering og en nænsom og tålmodig vinificering som giver vinen tid til at samle sig.I modsætning til sin kendte storebror Nebbiolo er Barbera drevet af sin mørke frugt. Vinen fremstår mørk i glasset og ordet mørk beskriver også aromabilledet. Sorte kirsebær, modne blommer og lakrids efterfulgt af lidt urter og sekundære nuancer fra fadlagringen i form af vanilje og nelliker. Vinen har ligesom Nebbiolo høj syre, men en anelse mindre tannin/tørstof. Servér La Ciapa til rødt kød eller lokalt charcuteri.

Compañía de Vinos Heraclio, Rioja Heraclio Alfaro Crianza 2016 (v/6stk)

En appellerende semimoderne Rioja med bløde tanniner, moderat fadpræg og en dejlig uforceret kompleksitet. Frugten er domineret af modne mørkerøde bær som bliver supporteret af de velintegrerede krydderier fra fadene på en sådan måde at man fornemmer Riojas DNA samtidig med at der også er fin friskhed til stede.