Domaine Henry Fuchs, Crémant d'Alsace Extra Brut

Herlig Crémant på 40% Pinot Noir og 60% Auxerrois med fine, små bobler. Frisk og aromatisk i næsen, tør og forfriskende i munden med skøn syre/sødme balance og svagt toastede smagsnuancer. Druerne høstes i hånden og presses meget blidt i hele klaser før gæring. Henry Fuchs beholder kun første presning; resten sælges i bulk. Vinen gærer 2 måneder, får malolactic gæring og bliver tappet i juni og ligger 18 måneder i kælderen. Henry Fuchs er et lille domæne fra 1922 i historiske Ribeauvillé med i alt 10,5 ha. , inklusiv parceller i Bergheim og Hunawihr. Paul Fuchs og børn leverer vine af høj kvalitet, der forener ren økologi (certificeret 2011) med begavet håndværk. Man lægger vægt på skånsomt markarbejde, hvor jordens mikrobiologiske liv generes så lidt som muligt. Fx er der naturligt ukrudt som bunddække mellem vinstokkene, som slås og ikke pløjes. Kemisk gødning og ukrudtsmidler bruges ikke. Alle druer høstes i hånden og brug af svovl minimeres. Der bruges næsten udelukkende naturlig gær. Fuchs har adopteret Zind-Humbrechts system for angivelse af restsødme: 1 tør - 5 helt sød. Henry Fuchs is an exciting domain, so search out the label with the fox. You will not regret it! -Alsace-Wines.

225 kr

Andre kiggede også på

Sounit, Caprice Blanc de Blancs Brut (v/6stk)

Hos Albert Sounit laver man principielt Caprice Vin Mousseux efter nøjagtig samme princip som Crémant, d.v.s. at man benytter sig af den samme Méthode Traditionnelle. Betegnelsen Blanc de Blancs betyder, at man kun benytter hvidvine, som er lavet på hvide druer.Efter endt flaskelagring drejes flaskerne maskinelt i såkaldte gyro-kasser” (remuage), en teknik som i dag er ret almindeligt i f.eks. Champagne. Derved kommer bundfaldet (depotet) til at ligge over kapslen, hvorefter det kan skydes ud i forbindelse med dégorgeringen – d.v.s. opfyldning af den manglende mængde normalt tilsat sukkerlikør (5-7 g. sukker/liter for brut-kvaliteten) samt påsætning af champagneprop. Alt dette foregår manuelt på den traditionelle måde nøjagtigt som i de bedste champagne-huse, og kvaliteten er således også præget af denne omhu, som følger hver flaske fra start til slut.Når en mousserende vin får en så fornem behandling under vinificeringen som denne Caprice, er det ikke så underligt, at forskellen er til at smage.Caprice Blanc de Blancs fra Albert Sounit har et let, gyldent skær og meget flotte og fine bobler. I smagen byder den på en god blødhed og nuancer af fersken og abrikos.Brug den som velkomstdrink til festlige lejligheder eller til et lille glas på terrassen.

Domaine Henry Fuchs, Ribeauvillé Alsace 2020

En vin med tydelig Alsace profil. Næsen er åben med citrus. En forfriskende vin, imødekommende, sprød og frugtig. Behagelig og ligetil.

Domaine Bott Geyl, Crémant d'Alsace Extra Brut Bio (v/6stk) - Crémant

Det er efterhånden nogle år siden Jean-Christophe Bott overraskede os med sin nye mousserende vin, og fra at være et vellykket eksperiment er dette nu en vin, som Jean-Christophe er meget stolt over.Druerne kommer fra en lille flok at druedyrkere som alle har omlagt til økologiske dyrkningsprincipper, eller er i færd med det. Halvdelen af druerne er Pinot Blanc og den anden halvdel er nogenlunde ligeligt fordelt mellem Chardonnay og Pinot Noir. De vinificeres hver for sig og sammenstikkes bagefter til den endelige vin, som fyldes på flasker med lidt sukker og lidt gær som Jean-Christophe selv har opformeret. Herefter får flaskerne fred og ro til at udvikle de fine bobler i mindst 24 måneder, hvilket er mere en dobbelt så lang tid som mindstekravet til en Crémant d'Alsace. Herefter degorgeres vinen og justeres til Extra Brut med bare 3-5g sukker.Resultatet er en vidunderlig mousserende vin med meget fine og vedvarende bobler. Den er ganske fyldig, mildt blomstrende og først og fremmest gnistrende ren.

Georges Duboeuf, Crémant de Bourgogne Brut (v/6stk) - Crémant

Et elegant glas bobler og mere end værdigt alternativ til mange basis Champagner.Skabt på Chardonnay og Pinot Noir fra udvalgte marker i bakkerne omkring Macon vinificeres mosten fra de to druer hver for sig og sammenstikkes herefter med lidt vin fra forrige års høst, inden den tappes på flaske for at gennemgå andengæringen på flaske. Denne proces tager 9-11 måneder, hvorefter vinen får sin Champagneprop og en dosage på 9 gram pr. liter.Resultatet er en Crémant med et fint brus, små livlige bobler og en dejlig frisk blomstrende aroma, der herligt suppleres af grønne æbler og toner af ristede brød og nødder. Derpå fyldig og trods sin dosage stadig med en helt tør mundfornemmelse.