Zind-Humbrecht, Gewurztraminer Turckheim 2020

En åben, saftig vin med intenst krydret duft af blomster, tørret frugt, læder og jordbundskarakter. Den er tør og aromatisk med behersket syre og en del tanniner, da druerne var meget små. Kun 2,8 g. restsukker/l. Nyd den ung til sur-søde retter (kinesisk), og mad med krydret og røget præg. Turckheim vinene fra det veldrænede, grusede plateau rundt om vingården får meget lidt regn. De 49-årige vinstokke har dog rødder dybt nok til at klare det, og der blev ikke fjernet blade, så druerne ikke blev solskoldet. Fint efterårsvejr og minutiøst markarbejde gav mulighed for høst på det optimale tidspunkt. Det lykkedes den naturlige gær at gære vinen helt tør; ikke altid let med Gewurztraminer. Den har udviklet sig i store egefade uden toastning og er hverken klaret eller filtreret.

225 kr

Andre kiggede også på

Zind-Humbrecht, Pinot Gris Roche Calcaire 2020

Calcaire er sammensat af flere lokationer, men vinstokke fra Clos Windsbuhl, plantet mellem1988 -92, er altid rygraden. Øvrige druer er fra kalket jord i andre marker, som Olivier vurderer vil matche godt. Fællespræget er altid kalket citrus, god tyngde og en tiltagende frugtvægt, når vinen udvikler sig. 2018 gærede ud til tør smag. Gem gerne, eller brug karaffel som ung.

Zind-Humbrecht, Gewurztraminer Turckheim 2020

En åben, saftig vin med intenst krydret duft af blomster, tørret frugt, læder og jordbundskarakter. Den er tør og aromatisk med behersket syre og en del tanniner, da druerne var meget små. Kun 2,8 g. restsukker/l. Nyd den ung til sur-søde retter (kinesisk), og mad med krydret og røget præg.Turckheim vinene fra det veldrænede, grusede plateau rundt om vingården får meget lidt regn. De 49-årige vinstokke har dog rødder dybt nok til at klare det, og der blev ikke fjernet blade, så druerne ikke blev solskoldet. Fint efterårsvejr og minutiøst markarbejde gav mulighed for høst på det optimale tidspunkt. Det lykkedes den naturlige gær at gære vinen helt tør; ikke altid let med Gewurztraminer. Den har udviklet sig i store egefade uden toastning og er hverken klaret eller filtreret.

Zind-Humbrecht, Gewurztraminer Roche Roulée 2018

Aromatisk og udtryksfuld vin med blomst og tørrede krydderier, en ganske kompleks smagspalet og frisk finale med en anelse rundhed fra 9 g./l. restsukker: indice 2*. Druerne kommer fra de gamle vinstokke i den mindst tørre del af Turckheim-plateauet med flodaflejringer og fra Herrenweg-marken; gennemsnit 71 år! Flot som intro-vin, til en forret med skaldyr -eller sushi, hvis det ikke skal være pivtørt. Flot som ung men kan udvikle sig 6-8 år.

Zind-Humbrecht, ZIND Chardonnay, Auxerrois 2019

Zind er en protest: Brugen af Chardonnay er forbudt i Alsace' appellationer bortset fra til Crémant, men Olivier Humbrecht vil lave sin vin, som den skal være! Det er formelt ikke en appellation Alsace, men alle, der har smagt, ved, hvad den kan: Intens frugt fra langsomt modnede Chardonnay (ca. 2/3) og liflig sprødhed fra Auxerrois (ca. 1/3), begge fra den kølige skråning bag Riquewihr, som sikrede syrebalancen i den varme sommer.Vinen kommer normalt 100% fra Clos Windsbuhl, domænets monopole bag Riquewihr. Ialt 2,4 hektar på sydskråning af muslingekalk, limsten og lidt ler, der holder på fugtigheden. Mikro-klimaet er køligt p.g.a. højden og nærheden til skoven, så druernes modningstid på vinstokken er meget lang. Forholdene i Windsbuhl er perfekte til Chardonnay, men myndighederne tillader ikke druen i områdets appellationer, bortset fra Cremant. Derfor sælges denne formidable vin som bordvin under navnet ZIND.