Weingut Rebholz, Riesling Trocken 2021

Man skal altid måle et vinhus på dets visitkort, deres billigste vin i sortimentet, for det siger noget om stilen og den videre kvalitet. Så læs endelig videre og smag løs af Ökomierat Rebholz' Riesling Trocken: Vi garanterer, at mange producenter ville være stolte over at have så ren, rank og spændstig en Riesling som denne - også højere i deres sortiment! Frugten bag vinen dyrker Rebholz på deres egne økologisk og biodynamisk dyrkede marker. Vinen er gæret på det vilde gær og hviler så i ståltanke indtil den aftappes uden foregående filtrering. Når skruelåget åbnes, kræves en smule luft for smide sit let reduktive præg (pga. lavt brug af SO2), men så er der altså også viril og mineralsk riesling for alle pengene: Citrusfrugterne og deres skaller står nærmest i kø for at komme først til næsebordene, inden ferskener, æbler, blomster mark og også fornemmelsen af knust kalk og flintesten melder sig på banen. Det modne og det stringente er i konstant kamp, og den beskedne frugtsødme holdes i stramme tøjler af en frisk, ungdommelig og livlig syre, der giver en let prikken over hele tungen. Dette er oplagt vin til sushi, stenbiderrogn, rimmet fisk og kolde retter med lyst fjerkræ eller skaldyr. Giv vinen lidt luft og den er også fantastisk som hyggevin, når temperaturen udenfor kalder på kølig hvidvin.

238,-149 kr

Andre kiggede også på

Michael Andres Deidesheimer Mäushöhle am Kirchberg Riesling trocken 2021

Enkeltmarken ”Mäushöhle” ligger klos op ad to ”Erste lage”-marker. Herfra høster han sine biodynamiske topdruer fra mikroskopiske 0,45 hektar. Resultatet er en mineralsk, kompleks vine med en overflod af saftig Riesling-frugt. I glasset stråler vinen, let gylden, med ungdommelige grønne reflekser i kanten. Duften er ekspressiv og aromatisk - en Riesling-opvisning, der udfolder sig med fuld effekt. Friskskårne, grønne æbler, citrus, fersken og abrikosskal kombineres elegant med spændende strejf af flintesten og kølige røgtoner. I munden er vinen let og livlig med en sublim frugtkoncentration takket være de perfekt modne Riesling-druer. Lang og nuanceret eftersmag med en flot harmonisk syre og saltet mineralitet, der gør vinen oplagt at servere til mad.

Weingut von Othegraven, Riesling Herrenberg Kabinett 2019 (v/2stk)

Weingut von Othegraven, Riesling Herrenberg Kabinett er en Halvtør, saftig, kraftfuld og kompleks Riesling fra VDP Erste Lage-marken på Herrenbergs sydvendte skråning vest for Saar-floden i Mosel. Den særlige skifertype Devon byder her ind med varme og mineralitet til druerne, der er høstet i hånden og naturgæret i rustfri ståltanke for at fremelske den mest delikate version af denne aromatiske druesort.I næsen resulterer det i en elegant og subtil men også kompleks duft af gule stenfrugter, ananas, grapefrugt, citronskal, blomstermark og knuste sten. Smagen er på én gang letsvævende og koncentreret med en sprød og livlig syre, en let bitterhed og dog et forunderligt rent fokus hele vejen i den lange og delikate eftersmag.Herrenberg er en fantastisk vin både i sin ungdom og til den lange bane, og den fortjener at blive drukket til de bedst mulige råvarer. Prøv den f.eks. til hummer thermidor, paella med skaldyr, skindstegt hvid fisk serveret med surt og sødt eller til krydrede anretninger fra det sydøstlige Asien. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader.94 point - Parker/The Wine Advocate The 2017 Herrenberger Riesling Kabinett has a deep and quiet bouquet of ripe Riesling fruit intertwined with delicate, coolish flavors of crushed stones. Very precise and with crisp grape aromas. Tight, lean and very mineral on the pure and crystalline palate, this is a remarkably complex and expressive Herrenberger with pronounced but well-integrated, lingering mineral acidity that provides an enormously long, piquant finish. After the 2016, this is another extraordinary grand cru Kabinett from the Wawern Herrenberg. Tasted in March 2018, three weeks after bottling.

Weingut Hensel, RG Riesling Trocken 2021 1 Liter

Ligetil og yderst charmerende. Det det er kendetegnene ved denne lækre Riesling hvidvin. Hensel får en god duft frem med noter af blomster og frisk tropisk frugt. Smagen er helt præcis, og med en fin frugtsyre til at hænge elementerne op på. Her er igen noter af tropisk frugt og en tæt citruskarakter. En vin, der med sin gode livlighed er perfekt alene, men også kan nydes til lettere fiskeretter og salater.Riesling Trocken fra Hensel er fremstillet af druer fra Thomas Hensels egne marker i Pfalz regionen.Druerne vinificeres i ståltanke, for at bevare mest mulig typisk druekarakter.

Weingut Stadt Krems, Ried Schreck Riesling 2018

En skøn Riesling med eksotisk præg, duft af ferksen og vilde kryderurter. Vinen imponerer med struktur og tekstur. Den er meget imødekommende og direkte og har en yderst fin balance mellem tannin og elegance. Smagen er eksotisk og livlig.