Maison Tardieu-Laurent, Condrieu 2020 (v/6stk)

Det var nervepirrende for Bastien Tardieu, som er i spidsen for familievirksomheden og mikro-negocianten Tardieu-Laurent (der ikke er helt så mikro igen) da høsten i 2019 nærmede sig ovenpå en varm og alt, alt for tør sommer. Et er selv at gå og følge med i vejrudsigten og vente på miraklet. Noget andet er at være i evig dialog med snesevis af bekymrede vinbønder, som gerne vil plukke deres druer for i det mindste at have noget at sælge. Men det lykkedes for Bastien Tardieu at overtale de fleste til at vente, og midt i september skete det så. Over tre dage faldt der mere end 20 mm. regn, og i løbet af den efterfølgende uge forvandledes det, der ellers lignede en katastrofe, til det der nu kaldes en lykkelig syntese mellem 2007 og 2016 og en legendarisk årgang for de hvide Rhône-vine. Tardieu-Laurent har ingen kontrakter med deres partnere, men funderer deres virksomhed på gensidig respekt, håndtryk og betaling til tiden, og denne relations baserede, nogle ville sige gammeldags, samarbejdsform har givet dem adgang til et fremragende druemateriale. Blandt andet til denne Condrieu som er sammenstukket af frugt fra 10-40 år gamle vinstokke, der står som mikroparceller på Paton, Chanson, la Bonnette, Malleval, La Ribaudy og Merlant. Der er tale om presning af de hele drueklaser og derefter, efter den frit løbende most har fået tid til at bundfælde, gæring uden fremmede gærstammer i lige dele nye og en gang brugte fade hvorefter vinen er modnet 10 måneder frem mod aftapningen på flaske, der sker uden klaring eller filtrering. Resultatet er en imponerende fyldig, nærmest mættende, rund og cremet Viognier med helt klassiske aromaer af saftige hvide ferskner, modne abrikoser, blomstrende syrener og anis, der får lidt friskhed fra den underliggende mineralitet og modne citrus. Stor aromatisk smagskoncentration og en lang, let varmende eftersmag.

475,-403,75 kr

Andre kiggede også på

Maison Tardieu-Laurent, Condrieu 2020 (v/6stk)

Det var nervepirrende for Bastien Tardieu, som er i spidsen for familievirksomheden og mikro-negocianten Tardieu-Laurent (der ikke er helt så mikro igen) da høsten i 2019 nærmede sig ovenpå en varm og alt, alt for tør sommer.Et er selv at gå og følge med i vejrudsigten og vente på miraklet. Noget andet er at være i evig dialog med snesevis af bekymrede vinbønder, som gerne vil plukke deres druer for i det mindste at have noget at sælge. Men det lykkedes for Bastien Tardieu at overtale de fleste til at vente, og midt i september skete det så. Over tre dage faldt der mere end 20 mm. regn, og i løbet af den efterfølgende uge forvandledes det, der ellers lignede en katastrofe, til det der nu kaldes en lykkelig syntese mellem 2007 og 2016 og en legendarisk årgang for de hvide Rhône-vine.Tardieu-Laurent har ingen kontrakter med deres partnere, men funderer deres virksomhed på gensidig respekt, håndtryk og betaling til tiden, og denne relations baserede, nogle ville sige gammeldags, samarbejdsform har givet dem adgang til et fremragende druemateriale. Blandt andet til denne Condrieu som er sammenstukket af frugt fra 10-40 år gamle vinstokke, der står som mikroparceller på Paton, Chanson, la Bonnette, Malleval, La Ribaudy og Merlant.Der er tale om presning af de hele drueklaser og derefter, efter den frit løbende most har fået tid til at bundfælde, gæring uden fremmede gærstammer i lige dele nye og en gang brugte fade hvorefter vinen er modnet 10 måneder frem mod aftapningen på flaske, der sker uden klaring eller filtrering.Resultatet er en imponerende fyldig, nærmest mættende, rund og cremet Viognier med helt klassiske aromaer af saftige hvide ferskner, modne abrikoser, blomstrende syrener og anis, der får lidt friskhed fra den underliggende mineralitet og modne citrus. Stor aromatisk smagskoncentration og en lang, let varmende eftersmag. Et flot klassisk udtryk for appellationen!

Maison Sauvion, Val de Loire Chardonnay Le Bois Chalard 2022 (v/6stk)

Denne Chardonnay er en fin lille overraskelse fra Loire og en dejlig forfriskning, når solen skinner - eller når man godt kunne tænke sig, at den gjorde det.Diskret blomstrende i næsen med friske noter af sprød æble, pære, abrikos og citrus og derpå igen frisk, let ja nærmest letsindig i munden. En herlig let drikkelig vin, som udmærker sig ved sin fine umiddelbare saftighed.

Maison Jaffelin, Rully 2019 (v/6stk)

Maison Jaffelin, Rully 2019 er kvalitets hvidvin med prisgaranti, gratis fragt* og dag-til-dag levering.

Maison Tardieu-Laurent, Cotes du Rhone Village Les Bec Fins Rouge 2018 (v/6stk)

Cuvée Les Becs Fins er altid den første Rhônevin, der bliver tappet hos Tardieu-Laurent, og det er derfor her, vi først mærker den nye årgangs puls.Og i forbindelse med 2018 høsten har det været ekstra spændende fordi vi både har fået meldinger om en fantastisk høst og meldingerne om at det uregerlige klima i foråret og forsommeren forårsagede så mange problemer at vinbønderne simpelthen ikke havde vågne timer nok til at rette op på skaderne.Michel Tardieu fortæller da også at selvom fint vejr op til og under høsten rettede op på meget så har de i 2018 måttet ekstra selektive på deres tourné rundt til de mange samarbejdes partnere som leverer frugten til de vine som efterfølgende modnes og tappes i Tardieu-Laurents kældre. Især Grenache har skrantet og Tardieu-Laurent har derfor måtte vælge om de ville skrue på drueblandingen så de fik lidt flere flasker at gøre godt med eller simpelthen producere mindre. Michel og Bastian Tardieu valgte det sidste, så i forhold til sidste år mangler der lige 12.000 flasker!Her er således nok engang tale om 60% Grenache fra omkring 60 år gamle vinstokke og 40% Syrah fra omkring 30 år gamle vinstokke fra forskellige parceller vest for Châteauneuf-du-Pape. Alle stilke fjernes forud for gæringen, som efterfølgende sker uden tilsætning af fremmede gærstammer i beton hvor vinen også modner 10 måneder inden den tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.En herlig Rhône med masser af charmerende og præcis frugt funderet på brombær, blåbær og friske garrigue-lignende urter, der samler sig til en fyldig og saftig oplevelse i munden, hvor silkeagtige tanniner leder frem mod en dejlig forfriskende finale.Her er power nok til at vinen villigt leger med både når der bliver skruet op for krydderierne og fedtmarmoreringerne. Prøv den for eksempel til saftige salte skiver af ovnbagt kølle af marsklam med spæde friterede grøntsager og dildsky.