Domaine Tinel Blondelet, Sancerre Frétoy Blanc 2021 (v/6stk)

En generøs Sancerre i en meget klassisk stil hvor de delikate citrusfrugter akdrug får lov til at løbe væk fra den markante saltkalkede, næsten røgede mineralitet. Gnistrende ren med markante noter af stikkelsbær, fersken og hyldeblomst, der bliver leveret i en næsten cremet tekstur, der et øjeblik får vinen til at virke blid, men så tager den underliggende friskhed over med en pulserende energi, som kun kan begejstre enhver, der holder af druen Sauvignon Blanc. Der er tale om frugt fra 3,5 ha. med i omegnen af 40 gamle Sauvignon Blanc stokke, der står på en sydøstvendt skråning rig på kalk- og flitesten. Efter en soignering af klaserne fjernes alle stilke inden turen går op i den pneumatiske presse hvorfra mosten løber direkte ned i de små rustfri ståltanke, hvor den får lov til at sætte sig 48 timer inden gæringen langsomt bliver sat i gang uden brug af fremmede gærstammer. Ingen malolaktisk gæring, men modning sammen med gærresterne i 8 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes, nænsomt filtreres og tappes på flaske.

259,-220 kr

Andre kiggede også på

Château de Montfrin, Un coup de dés jamais n'abolira le hasard Blanc 2021 (v/6stk)

En smuk vin med et lille kick til nuancen på grund af den korte skalkontaktet. Underspillet sådan som det ofte er tilfældet med de valgte druer. Mild fylde, fin frugtighed og med en lille finurlig urtet note i den friske finish, som er med til at give vinen kant. Rart her at have et alternativ til tidens mange aromatiske og stylede hvidvine.

Chateau Mont-Redon, Châteauneuf-du-Pape Blanc 2021 (v/6stk)

Dette er en mild og aromatisk, men samtidig også sprød og elegant ambassadør for den sydlige Rhônedals mest prestigefyldte appellation, Châteauneuf-du-Pape.En vin som kommer med en fin syre som ikke bare griber, men også omfavner den milde fylde og delikate frugt. Blomstrende og rig på ananas, melon og moden citrus og lige efter frigivelsen charmerende grænsende til uimodståelig. Vil udvikle sig med årene.

Domaine des Rabichattes, Pouilly-Fume Les Chants de Cri 2022 (v/6stk)

Les Chants des Cri hedder vinmarken bag denne sprøde Puilly-Fumé på 100% Sauvignon Blanc. De 25 år gamle stokke fordeler sig her over 10 hektar, der i undergrunden har domainets højeste koncentration af kalksten. Druerne er høstet i hånden og fra marken omgående fragtet til kælderen, hvor mosten efter en let presning har gennemført en temperaturstyret vildgæring ved 15-16 grader i rustfri ståltanke. Her er vinen efterfølgende blevet liggende sur-lie sammen med gærresterne før aftapningen.I kraft af jordbundsforholdene er Les Chants des Cri den friskeste og mest mineralsk prægede af vinene i Rabichattes portefølje. Med sin lyse farveintensitet leverer den aromaer af gule æbler, litchi, lime og en snert af stikkelsbær fra glasset. På tungen mærkes den letbenet, rank og livlig med en fokuseret renhed og en citrusdrevet eftersmag.Alt i alt en ren og sprød signatur-Pouilly-Fumé til terrassen eller til diverse forretter og frokoster året rundt. Nyd den f.eks. til fiskeplatter, hvor rejer, fiskefrikadeller og koldrøget laks får lov at folde sig ud, og servér ved 7-10 grader!

Domaine Tinel Blondelet, Pouilly-Fumé Arret Buffatte 2019 (v/6stk)

En dejlig vin med en mildt blomstrende duft af stikkelsbær og honningmelon, der får lidt kant fra en snert af passionsfrugt og nyslået græs. Fyldig for typen, men stadig sprød og med citrus, lime, asparges, hyldeblomst og gul blomme samt en let kalket tone i baggrunden. Vedvarende og forfriskende.