d'Arenberg, The Dry Dam Riesling, McLaren Vale / Adelaide Hills 2022

Riesling med supersprød elegance. Hvide blomster, nyplukket æble, citron, lime og sorbet. En sart restsødme står op imod mineralsk syre. Kun 10% alkohol. En vin, der næsten svæver som ung, men også har gemmepotentiale til at blive mere kompleks og toasty. Navnet kommer fra en dam, som aldrig blev fyldt op. Naboen til d'Arenberg anlagde en dam, som forblev tør den første sæson, da vinteren var tør. Næste år regnede det, men dammen kunne ikke holde vand og forblev tør igen. Nabogården kunne ikke bruge den, men for d'Arenberg passede den perfekt til husets lavtydende, dry-grown vinstokke (dvs. uden kunstvanding).

160 kr

Andre kiggede også på

d'Arenberg, Derelict Vineyard Grenache, McLaren Vale 2018

Vinstokkene giver lavt udbytte med fornem frugt. Duften er blomster, mørke bær og krydderier, og smagen har en flot struktur med delikate noter og en sødlig undertone og en perfekt balance mellem tanniner og syrer. Smagen har en lang og dvælende afslutning.

d'Arenberg, The Coppermine Road Cabernet, McLaren Vale 2016

2016 er en årgang med høj intensitet samt tæt og rank struktur. Vilde krydderurter, mint, cassis, peberfrugt, cedertræ, jordtone og lidt røg. Garvesyren fra de supermodne druer er ret fremtrædende som ung, så lagring vil lønne sig.

Chateau Ste Michelle, Dry Riesling 2021

Riesling trives fantastisk i Columbia Valley, og er en af de druer, der egner sig fremragende til at lave sprøde, friske hvidvine. Når druen får rigelig med sol, bliver aromaerne vidunderligt florale og sødmefulde, midt i den ellers fine, lidt strenge syre.Chateau Ste. Michelle, Dry Riesling er endnu et eksempel i rækken, der på fornemmeste vis demonstrerer Chateau Ste. Michelles talent for at frembringe fantastiske Riesling-vine. Her i en udgave der fremstår mere tør og frisk end husets andre Colombia Valley Riesling-vine. Vinen er koldfermenteret i rustfrie ståltanke for netop at bibolde de friske aromaer og den friske syre. Vinen er sprød og frisk med florale noter i både duft og smag, men flot afbalanceret med en delikat og mundvandsfremkaldende syre.

d'Arenberg, The Hermit Crab, Viognier Marsanne 2021

Vinen er et Rhône-inspireret blend hvor Viognier leverer det meste af aromapaletten med markblomster, stenfrugt, fin syre og lidt tannin. Marsanne giver den underliggende bredde og stoflige mundfornemmelse med toner af grøn melon og hvid fersken. Vinen er tør og sprød, men med syren lidt nedtonet i det samlede billede. En ideel vin til blandede selskaber: Her går kvalitet og venlighed op i en højere enhed. God fylde gør den meget egnet til mad.