Cline, Late Harvested Mourvedre 37,5 cl, halvflaske

I 2005 var det Mourvèdre-druer på marken Big Break man hos Cline bedømte, kunne give de bedste resultater for en Late Harvested Mourvèdre. Big Break vinmarken har fået navnet fra Big Break Road, som marken ligger ved siden af. Den har altid produceret Cline Cellars’ kraftigste og mest karakterfulde Zinfandel og Mourvèdre vine og er år efter år en af de parceller, hvor druerne modner først. Kombinationen af meget sandholdig og veldrænet jordbund (hvor man ikke praktiserer kunstvanding), dygtige dyrkningsmetoder og Oakleys særprægede klimatiske forhold med kølige vinde fra San Joaquin og Sacramento floderne, som afkøler hele området, giver perfekte forhold for denne mark, kun et stenkast fra San Joaquin floden. Vinene derfra udtrykker fuldt ud Mourvèdres unikke karakter, samtidig med at de viser de elegante aromaer, man kan opnå på de sandholdige jordbunde i Oakley, som er modstandsdygtige over for phylloxera. At disse vinmarker samtidig er nabo til en skov med eukalyptustræer, giver vinen et meget sjældent touch. Vinstokkene på denne vinmark er mere end 100 år gamle og er plantet på deres oprindeligt rødder (og altså ikke podet), noget som gør stedet til Californiens mest historiske vinmark. I 2005 blev druerne høstet ad flere omgange fra d. 11. oktober. Alt i alt opnåede man knap nok halvdelen af det man normalt høster for ”normale” rødvine. Det er vitterligt en udfordring at vinificere ekstremt modne druer hvor ca. ¼ er fuldstændigt omdannet til rosiner. Hos Cline bruger man Fred Clines bedstefars tradition med ikke at bruge syntetisk gær, men druernes egen gærkultur. Gæringen varer således en smule længere (lidt over tre uger), men resultater er til gengæld mere spændende og kompleks. I rødvinen finder man Mourvèdres nuancer af tobak, blommer, chokolade, kaffe og eukalyptus. Vinen har en god og koncentreret sødme men samtidig en god friskhed og potentiale til flere års lagring.

195 kr

Andre kiggede også på

Chateau Ste Michelle, Ethos Late Harvest White Riesling 2016, halvflaske

Washington State– et af verdens bedste vinområderWashington States Columbia Valley regnes blandt de fineste vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af det, der i dag er Chateau Ste. Michelle og Columbia Crest Winery, og kraftigt ansporet af USA store ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff. The Cascade Mountains skærmer området totalt af for fugtige vestenvinde. Den mægtige Columbia River sikrer rigelige forsyninger af vand. Et langt, lunt efterår, med mere end to timers ekstra sollys pr. dag sammenlignet med Californien, og store spring mellem dag og natte temperaturer sikrer druerne den langsomme og stabile modning, der giver de fineste aromaer og de bedst balancerede vine. Verdensklasse med andre ord!Chateau Ste. MichelleGrundlagt i 1934 er Château Ste. Michelle det ældste vineri i Washington State. På Château Ste. Michelle kombineres den klassiske tradition med New World innovation, og især husets Chardonnay, Merlot og Cabernet vine nyder international anerkendelse. Reelt råder Château Ste. Michelles chef vinmager Bob Bertheau over to separate vinerier: Et, hvor de røde Ste. Michelle vine fremstilles, ledet af Winemaker Raymon Mckee, og et separat vineri optimeret til hvidvins fremstilling, hvor Winemaker Wendy Stuckey huserer. Projekter med Toscana’s store Antinori familie (superprestigevinen Col Solare) og Mosels Dr. Loosen (superprestige Riesling- vinen Eroica) understreger yderligere Chateau Ste. Michelle’s ledende position.Ethos Reserve serienOversat betyder Ethos noget i retning af ”værdisæt”. For Chateau Ste. Michelle’s chef-vinmager, Bob Bertheau, præsenterer Ethos Reserve vinene, der alene produceres i produceres i top-årgange og altid i stærkt begrænset mængde, alle de værdier, der gør vinene fra Washington State så unikke. Den intense og modne frugt parret med strukturen og kompleksiteten fra de klassiske Europæiske vine. Summen af det giver vine med kraft og saft, blidt omkranset af elegance.Ethos Late Harvest RieslingEn rig, næsten dekadent vin fremstillet af Riesling druer angrebet af den ædle-råddenskab, botrytis cinera. Aromaerne er super intense og giver mindelser om orangeskal og honning. Smagen er ultra koncentret og den markante og ædle sødme balanceres til perfektion af en klingende frisk og krystalklar syre, der gør, at du straks længes efter endnu en mundfuld.

Cline, Late Harvested Mourvedre 37,5 cl, halvflaske

I 2005 var det Mourvèdre-druer på marken Big Break man hos Cline bedømte, kunne give de bedste resultater for en Late Harvested Mourvèdre.Big Break vinmarken har fået navnet fra Big Break Road, som marken ligger ved siden af. Den har altid produceret Cline Cellars’ kraftigste og mest karakterfulde Zinfandel og Mourvèdre vine og er år efter år en af de parceller, hvor druerne modner først. Kombinationen af meget sandholdig og veldrænet jordbund (hvor man ikke praktiserer kunstvanding), dygtige dyrkningsmetoder og Oakleys særprægede klimatiske forhold med kølige vinde fra San Joaquin og Sacramento floderne, som afkøler hele området, giver perfekte forhold for denne mark, kun et stenkast fra San Joaquin floden.Vinene derfra udtrykker fuldt ud Mourvèdres unikke karakter, samtidig med at de viser de elegante aromaer, man kan opnå på de sandholdige jordbunde i Oakley, som er modstandsdygtige over for phylloxera. At disse vinmarker samtidig er nabo til en skov med eukalyptustræer, giver vinen et meget sjældent touch. Vinstokkene på denne vinmark er mere end 100 år gamle og er plantet på deres oprindeligt rødder (og altså ikke podet), noget som gør stedet til Californiens mest historiske vinmark.I 2005 blev druerne høstet ad flere omgange fra d. 11. oktober. Alt i alt opnåede man knap nok halvdelen af det man normalt høster for ”normale” rødvine. Det er vitterligt en udfordring at vinificere ekstremt modne druer hvor ca. ¼ er fuldstændigt omdannet til rosiner. Hos Cline bruger man Fred Clines bedstefars tradition med ikke at bruge syntetisk gær, men druernes egen gærkultur. Gæringen varer således en smule længere (lidt over tre uger), men resultater er til gengæld mere spændende og kompleks.I rødvinen finder man Mourvèdres nuancer af tobak, blommer, chokolade, kaffe og eukalyptus. Vinen har en god og koncentreret sødme men samtidig en god friskhed og potentiale til flere års lagring.

Quinta das Carvalhas, Late Bottled Vintage Port 2017 - 37,5 cl, halvflaske

Quinta das Carvalhas, Late Bottled Vintage Port 2017 - 37,5 cl er kvalitets portvin, halvflaske med prisgaranti, gratis fragt* og dag-til-dag levering.

Brown Brothers, Late Harvested Orange Muscat, halvflaske

Orange Muscat og Flora er høstet på vinmarken Mystic Park på det varme, tørre lavland. Blandingsforholdet mellem de to druer er 80% Orange Muscat og 20% Flora. De klimatiske omgivelser samt en sen høst gør, at druerne opnår et meget højt sukkerindhold. Således er de i 1998 høstet i starten af april med en potentiel alkoholprocent på mellem 15,1 og 16,9. Gæringen blev standset, da vinen havde opnået 10% alkohol, og den har derfor et højt restsukkerindhold. Aftapningen foregik umiddelbart efter endt gæring med henblik på at bevare mest mulig frugt og friskhed i det endelige produkt.Late Harvested Orange Muscat & Flora har en flot, gylden farve samt en bouquet af solmodne frugter og orangeblomster. Smagen besidder stor fedme og koncentration men samtidig en syrlighed og en friskhed, som gør denne mousserende vin meget delikat. Vinen er som skabt til at blive drukket frisk og ung men vil uden tvivl udvikle større kompleksitet ved lagring.Vinen kan anbefales til en lang række desserter men er især velegnet til frisk frugt og/eller sorbet-is. Prøv den også til blåskimmeloste eller foie gras.