Ruinart, "R" de Ruinart Brut

Champagnen R fra Ruinart er en gylden, livlig og frugtagtig Champagne med den raffinerede aroma fra hvide frugter. En fortræffelig aperitif eller den ideelle ledsager til et måltid, hvor Champagne er den eneste vin, der bliver serveret.

439 kr

Andre kiggede også på

Champagne Diebolt-Vallois, Champagne Blanc de Blanc Brut Prestige - MAGNUM (v/6stk)

En herlig saftig og frem for alt ren og frisk champagne med de helt rigtige og her pikante noter af æbler, pærer, mandler og hasselnødder afleveret på en subtil bund af brioche. Det er spot-on generøst, beundringsværdigt og imponerende.

Champagne Marguet, Avize & Cramant Grand Cru Blanc de Blancs Brut Nature 2015 (v/6stk)

Benoit Marguet er et af Champagnes største talenter, og danske Søren Frank sætter ham endda i kategori med Krug og Jacques Selosse i sin seneste bog om Champagne og giver dermed 6 funklende stjerner til det, der må betegnes som bogens mest spektakulære underdog.Han er næste generation Selosse i den forstand, at han tager det hele et skridt videre. Ingen sukker tilsættes i dosagen, og efter nogle år helt uden tilsætning af svovl, er den konserverende svovl tilbage, men i så ultralave doser, at vi bestemt stadig befinder os i naturvinsuniverset, og det fornemme er at smagen nu befinder sig i sin egen kategori, hvor mange vinnydere med klassisk smag begejstres på lige fod med naturvinsentusiaster. Det er rent ud sagt fascinerende!Benoit dyrker Champagnes terroir, ligesom man gør det i Bourgogne. Kommunerne holdes adskilte og lanceres som sådan. Enkeltmarker ligeså, og hele tiden er der, i rastløse og kærlige favntag med naturens naturlige muligheder, nye vine på. Benoit er ganske enkelt en ener, som forener det tekniske i vinproduktionen, kontrollen og renheden med det spirituelle, følsomme og endda elementer af shamanisme. Det er det bedste fra to verdener som - når alting lykkes - forenes på en nærmest overnaturlig måde!Her den 2. årgang af Benoits Brut Nature skabt på frugt fra små parceller med ældre og gamle vinstokke med Grand Cru status i Avize og Cramant. En vin som foreløbig er blevet produceret i alle årgange siden - også selvom en del af frugten nogle år bliver taget fra for at producere en endnu mere terroir fikseret ren Cramant - og dermed er dette måske den mest konsistente vin fra den meget eksperimenterende Benoits hånd.Manuel høst og sortering af druerne forud for gæringen uden fremmede gærstammer på et par brugte fade og et enkelt lidt større æggeformet Foudre produceret hos Taransaud, og hvis de malolaktiske fermentering ikke forekommer naturligt i nogle af fadene bliver den bare udeladt. Den modner ”sur Lie” helt frem til juli måned efter høsten hvor den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske. Her får den efter den fornyede gæring lov til at udvikle sin mousse og sine aromaer i mere end 40 måneder inden bundfaldet bliver skudt bort og erstattet med vin fra andre flasker. Altså en Brut Nature helt uden filter (dosage).

De Venoge Champagne Brut

Mange franskmænd mener, at de Venoge producerer den bedste NV Brut Champagne, der overhovedet kan købes for penge - men de har jo også forstand på champagne!Det er en meget let skummende og velafbalanceret champagne (med delikate bløde bobler) der er produceret på 50% Pinot Noir, 25% Pinot Meunier og 25% Chardonnay.Intet skønnere kan serveres før maden.

Champagne Locret-Lachaud, Champagne de l'Abbatiale Brut 1. Cru (v/6stk)

Smukt tæt skum og fine små vedvarende perler. Trods de 48 måneder i flasken stadig dejligt til den let blomstrende frugtige side med både æbler og fin moden citrus og derpå en rund mundfølelse, god smagsdybde og sirlige toastede aromaer som fuldender oplevelsen af solidt håndværk fra Charlotte Locret. Der er tal eom gæring i en blanding af fade, beton og rustfrit stål uden fremmede gærstammer og med fuld malolaktisk forgæring inden vinene fra årets høst blandes med op til 25% fra de 2 foregående år til den endelige cuvée. Herefter følger den fornyede gæring i flaskerne og modningen i 48 måneder sammen med gærresterne frem mod degorgement og en dosage på 8-9 gram pr. liter.