Champagne Marguet, Bouzy Grand Cru Blanc de Noirs Brut Nature 2015 (v/6stk)

Benoit Marguet er et af Champagnes største talenter, og danske Søren Frank sætter ham endda i kategori med Krug og Jacques Selosse i sin seneste bog om Champagne og giver dermed 6 funklende stjerner til det, der må betegnes som bogens mest spektakulære underdog. Han er næste generation Selosse i den forstand, at han tager det hele et skridt videre. Ingen sukker tilsættes i dosagen, og efter nogle år helt uden tilsætning af svovl, er den konserverende svovl tilbage, men i så ultralave doser, at vi bestemt stadig befinder os i naturvinsuniverset, og det fornemme er at smagen nu befinder sig i sin egen kategori, hvor mange vinnydere med klassisk smag begejstres på lige fod med naturvinsentusiaster. Det er rent ud sagt fascinerende!Benoit dyrker Champagnes terroir, ligesom man gør det i Bourgogne. Kommunerne holdes adskilte og lanceres som sådan. Enkeltmarker ligeså, og hele tiden er der, i rastløse og kærlige favntag med naturens naturlige muligheder, nye vine på. Benoit er ganske enkelt en ener, som forener det tekniske i vinproduktionen, kontrollen og renheden med det spirituelle, følsomme og endda elementer af shamanisme. Det er det bedste fra to verdener som - når alting lykkes - forenes på en nærmest overnaturlig måde!Brut Nature skabt på frugten fra 2 små parceller (0,7 ha. til sammen) med ældre vinstokke på de 2 Lieux dits Les Loges og Les Hannepés, der ligger nær landsbyen Bouzy, som vinen er navngivet efter. Manuel høst og sortering af druerne forud for gæringen uden fremmede gærstammer på et par brugte fade og et enkelt lidt større æggeformet Foudre produceret hos Taransaud, og hvis de malolaktiske fermentering ikke forekommer naturligt i nogle af fadene bliver den bare udeladt. Den modner ”sur Lie” helt frem til juli måned efter høsten hvor den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske. Her får den efter den fornyede gæring lov til at udvikle sin mousse og sine aromaer i mere end 40 måneder inden bundfaldet bliver skudt bort og erstattet med vin fra andre flasker. Altså en Brut Nature helt uden filter (dosage).

795,-675,75 kr

Andre kiggede også på

Champagne Hostomme, Millesime Blanc de Noir Premier Cru 2018

Den brilliante, strågule farve med et strejf af pink efterfølges af en fokuseret, potent og elegant næse med citrus, rabarber, sten og mandler. I smagen fortsættes stilen, hvor den brillierer med koncentration, flot cremet mousse og dybde kombineret me

Sounit, Caprice Blanc de Blancs Brut

Hos Albert Sounit laver man principielt Caprice Vin Mousseux efter nøjagtig samme princip som Crémant, d.v.s. at man benytter sig af den samme Méthode Traditionnelle. Betegnelsen Blanc de Blancs betyder, at man kun benytter hvidvine, som er lavet på hvide druer.Efter endt flaskelagring drejes flaskerne maskinelt i såkaldte gyro-kasser” (remuage), en teknik som i dag er ret almindeligt i f.eks. Champagne. Derved kommer bundfaldet (depotet) til at ligge over kapslen, hvorefter det kan skydes ud i forbindelse med dégorgeringen – d.v.s. opfyldning af den manglende mængde normalt tilsat sukkerlikør (5-7 g. sukker/liter for brut-kvaliteten) samt påsætning af champagneprop. Alt dette foregår manuelt på den traditionelle måde nøjagtigt som i de bedste champagne-huse, og kvaliteten er således også præget af denne omhu, som følger hver flaske fra start til slut.Når en mousserende vin får en så fornem behandling under vinificeringen som denne Caprice, er det ikke så underligt, at forskellen er til at smage.Caprice Blanc de Blancs fra Albert Sounit har et let, gyldent skær og meget flotte og fine bobler. I smagen byder den på en god blødhed og nuancer af fersken og abrikos.Brug den som velkomstdrink til festlige lejligheder eller til et lille glas på terrassen.

Collery - Champagne Grand Cru Blanc de noirs

Champagne Diebolt-Vallois, Champagne Blanc de Blanc Brut Prestige - MAGNUM (v/6stk)

En herlig saftig og frem for alt ren og frisk champagne med de helt rigtige og her pikante noter af æbler, pærer, mandler og hasselnødder afleveret på en subtil bund af brioche. Det er spot-on generøst, beundringsværdigt og imponerende.