Find den rigtige hvidvin til din menu

Skrevet af Stine Nordgaard

Sådan vælger du den rette smagsnuance

Hvidvin findes i mange forskellige smagsnuancer. Ikke bare tør eller sød, men også mange smagsnuancer midtimellem. Hver smagsnuance fremhæver og komplimenterer forskellige typer mad. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i, hvilken type hvidvin og smagsnuance, der passer til den mad og menu du serverer for dig selv, og for dine gæster.

Vi har her samlet nogle enkle guidelines til, hvordan vi anbefaler du sammensætter forskellige typer hvidvin til din mad.

Let, ren og tør hvidvin

En knastør hvidvin med masser af syre, lidt æble og citronnoter. Smagen er neutral uden fad og tyngde. Denne type hvidvin passer perfekt med havets smage som hummer, østers, dampet fisk. Denne type hvidvin kan også fungere som aperitif.

Fyldig og tør

En tør hvidvin med god fylde og harmonisk niveau af syre. 
En meget anvendelig type hvidvin der passer til lyst kød som fisk, fjerkræ og andet lyst kød. Vil også komplimentere sushi godt.

Aromatisk og tør

En hvidvin i den tunge ende, med krydret, blomsteragtig og dominerende smag. Er oftest meget eksotisk. Passer perfekt til fed eller røget fisk og især godt til gravad laks. Grundet de eksotiske noter, passer denne vin også til sushi og andet asiatisk mad.

Frisk og halvsød

En meget anvendelig smagsnuance, der er let og forfriskende. Denne type hvidvin komplimenterer særligt supper, og passer perfekt som aperitif og hyggestunder.

Sød hvidvin

Kendetegnes ved at være let gylden til ravgul i farven. Denne type hvidvin er letdrikkelig og passer til perfekt som dessertvin; til frugtdesserter, til søde sager og til stærke oste.